Brokeback Mountain (2005)

    To mænd vogter får i bjergene. Mændene opdager, at de er tiltrukket af hinanden, og dét falder ikke i god jord derhjemme...


    FARLIG KÆRLIGHED

    Se hellere Stadt Land Fluss (2011).

    Hollywood barslede i 2005 med denne forsigtige føler ud i homofobiens ensretning: En prøveklud, et "farligt studie" i tabubelagt kærlighed. Sådan opleves filmen i hvert fald – men dét faktum alene, at der er tale om en mainstreamfilm, der tør vise noget så "outreret" som homoseksuel kærlighed, belønnes i Hollywood (naturligvis) med flere Oscar-statuetter.

    Bøssekærlighed for folket
    Med andre ord er "Brokeback Mountain" kærlighed mellem to mænd præsenteret for det brede publikum. Vi forestiller os ægteparret "Bente" og "Hans-Jørgen" hjemme i kunststoflædersofaen sidde med deres entydige billede af bøsser som nogen væmmelige nogen med løse håndled og stemte s'er.

     

    "Dybest set ok"

    Instruktør Ang Lee vil netop nå "Bente" og "Hans-Jørgen", og voldsomt æstetiske naturbilleder, feelgood-countrymusik for lille symfoniorkester, helt almindeligt udseende familiefædre med skægstubbe og i slidstærk denim skal hjælpe med at få den til at sive ind: "Bøsser er dybest set ok".

    Mission: Homofobi go home
    Det kan godt være, at "Bente" og "Hans-Jørgen" og alle mulige andre almindeligt dødelige og erklæret heteroseksuelle må overgive sig og udbryde noget i retning af "allright, de holder sgu da af hinanden, det kan man da se", og sker dét i bare ét tilfælde, må Ang Lees mission siges at være lykkedes.
     

    Cowboys i den bedste alder

    To cowboys i deres bedste alder skal tilbringe hele sommeren 1963 sammen i bjergene. Her skal de vogte får, men det viser sig snart, at der er langt mere uldne behov, der skal dækkes i de naturskønne omgivelser.

     

    En sommerforelskelse

    Behov, som de begge nødigt vil indrømme, men som er svære at fortrænge: En sommerforelskelse er en realitet, men hvad siger kærester og koner derhjemme, hvis sandheden kommer for en dag? Det skisma beskæftiger filmen sig indgående med i en periode på over 10 år.

    Præfabrikerede roller
    Pæne skuespillerpræstationer præger filmen, men rollerne er alle frustrerende præfabrikerede og belastet af replikker, der er lette at forudsige. Forudsigelighed er et "nøgleord" i filmen. Manuskriptet er ihærdigt søgende efter sensationen i det "ganske normale", at det hele glider som en våd og let parfumeret håndsæbe hen imod slutningen af filmen – en slutning, som kun amerikanerne kan fabrikere den. Ganske enestående... ødelæggende.

    Tilpasset og retningsbestemt
    Store dele af et homoseksuelt publikum vil naturligt nok føle sig tiltrukket af historien. Her er der endelig noget, særligt den ældre genereation kan identificere sig med. "Sådan var det dengang i 1960'erne".

     

    Efterlader ærgerlige fugtskjolder

    Men det kræver, at man ikke ser og oplever den tilpassede, retningsbestemte og kalkulerede måde, som begivenhederne er passet ned i klichéernes små båse på, så handlingen reelt er sentimental, at det driver ned ad filmlærredet og efterlader ærgerlige fugtskjolder.

    Poleret normalisering
    Det er måske netop denne forfejlet polerede normalisering af det skæve, som så mange tilskuere falder for? Er det en sejr for homoseksuelle, at bøssekærlighed også kan skildres med sødladen Hollywoodmusik, i milliondyr bjergfotografering og med knivskarpt fokus, at hver en stub i de forelskedes ansigter fremtræder som små flagstænger?

     

    Lægger sig som en tyk hinde

    Vi kunne nøjagtigt ligeså godt have bevidnet en hvilken som helst anden kærlighedsfilm. Den samme glansbillede-sentimentalitet, der alt for ofte kendetegner Hollywood-romantik, lægger sig som en tyk hinde – også i dette tilfælde.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2005, USA, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Bjerge på film, Dyr på film, Biler på film, Børn på film, 146 min.

    Dansk titel: Brokeback Mountain
    Instr: Ang Lee Prod: Diana Ossana, James Schamus Manus: Larry McMurtry, Diana Ossana Baseret på: novelle af E. Annie Proulx Foto: Rodrigo Prieto Klip: Geraldine Peroni, Dylan Tichenor Mus: Gustavo Santaolalla
    Priser
    • AA - Bedste skuespiller (Ledger)
    • AAN - Bedste birolle skuespiller (Gyllenhaal)
    • AAN - Bedste birolle skuespillerinde (Williams)
    • AAN - Bedste fotografering
    • AA - Bedste instruktør
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste film
    • AA - Bedste adopterede manuskript
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste instruktør
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste originale sang ("A Love That Will Never Grow Old")
    • GG-N - Bedste skuespiller (Ledger)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Williams)
    • GG-N - Bedste musik