4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Ørnen: En krimi-odyssé [1-4] (tvs)
En dansk-islandsk politiefterforsker kommer på hæsblæsende mordgåder i både Danmark og det store udland.
PRISBELØNNET MAKVÆRK: OTTE ARGUMENTER
"Ørnen" følger tidligere DR-produktioners tordnende succes og lægger det danske tv-publikum og de udenlandske anmeldere ned. Alle er ellevilde og jubler, så det giver ekko i den nye DR-by.

Herfra skal lyde et ganske uforstående suk, en frustreret hovedrysten og en svag jamren: "Ørnen" er prisbelønnet makværk. Hvordan kan det hænge sammen?

Kritikpunkter
Her følger en række kritikpunkter, som jeg alle mener gennemsyrer hele produktionen og burde være helt åbenlyse for de fleste seere, men som åbenbart sluges råt med vidt opspærrede øjne af det altædende publikum i den moderne åleglatte massemediestrøm.

Show-off-produktion
1. "Ørnen" er i alle indstillinger og henseender en ren show-off-produktion. DR vil vise, at de har alt det rigtige isenkram, er med på noderne i teknologisk forstand. Serien er fortalt med en overdreven teknisk perfektionisme.

Product placements
2. "Ørnen" emmer af product placements, dvs. sponsorerede rekvisitter, såsom Nissan-biler, NEC-telefoner, HP-computere, Philips-fjernsyn og så videre og så videre. Ingen tvivl om, at de forskellige firmaer har lagt mange penge i serien og at de elsker at blive set i dette blankpolerede reklameunivers.

Bundkar-skuespil
3. "Ørnen" er så bundkars-gennemtæret elendigt spillet fra Jens Albinus til mindste børnespiller, at det rent ud sagt ikke er til at fatte. Alle er stive, unaturlige, anspændte, tydeligt "læsende op" af manuskriptet med påklistret mimik. Jens Albinus er for at sige det mildt stærkt overvurderet- og eksponeret. Han har slet ikke format til at udfylde den type rolle og falder pinligt igennem.

Evig synthesizerbas
4. "Ørnen" præges at en evigt brummende dyb synthesizerbas med en smule "dybtvandsmystik", hvis da ikke den krydrede musik brager frem med kvasi-gregoriansk synthesizerkor, (der med skælvende dramatik stiger en halv tone ad gangen til langt over det høje C.) I dette hele taget er antallet af sekunder uden musik alarmerende lavt. Hele tiden vil man klistre på og fylde ud..

Indforståede fremmedord
5. "Ørnen" er fyldt med smarte engelske og indforståede fremmedord. Hele tiden fyger de gennem luften, altid gravalvorligt og uden forsøg på ironisk distance. Serien tager sig selv uhyggeligt alvorligt. Enkeltstående forsøg på humor falder fuldstændig til jorden, som da en betjent umotiveret i en stresset situation udbryder: "Hvorfor ride i dag, når man skal skide i morgen?" (afsnit 1)

Indeholder KUN klichéer
6. "Ørnen" indeholder kun klichéer. Ingen slinger i valsen dér. I udvalg kommer hér et par af klassikerne: a) En arabisk dansker med smart skæg = en flykaprer/terrorist. B) En politibetjent med anden etnisk baggrund: jappende (tegn på høj grad af integration) og lidt sjov og farlig (og oven i købet suspenderet). C) Skilsmisseskænderier runger ind over emmende lig og gustne mordgåder: Tidligere mand og kone kan ikke enes (og dog: fornemmer man ikke en seksuel spænding?).

Elektroniske lyde
7. "Ørnen" er fyldt til langt over randen med elektroniske lyde. ALT elektronisk udstyr siger lyde. Publikum må ikke være i tvivl om, at det pågældende apparat er trendy og kan en masse. Selv et diskret videokamera i Københavns Lufthavn siger summe- og beeplyde, når det er "på" og i vores synsfelt. Herudover beeper, dingler og summer alle bærbare computere, bilalarmer, telefoner og overskrifterne, der beskriver, hvor personerne i serien befinder sig. Det undrer, at ikke også lokummer og herrecykler beeper og brummer lidt.

Historisk elendigt spil
8. "Ørnen" er som nævnt historisk elendigt spillet: Jens Albinus er bestemt ikke den eneste, der falder igennem, og han er LANGT fra den værste. Ghita Nørby - for at tage et eksempel - synes at trives som hårdkogt humørsyg politibestemmerske, men hendes præstation er hendes værste nogensinde: kold, nuanceløs, ligegyldig, utroværdig, plat.

Nogle mener givetvis, at "Ørnen" skulle have været med på kulturministerens kanon som et nationalklenodie. Jeg er ked af at sige det så hårdt, men "Ørnen" er noget af det mest gennemskuelige elendige makværk, philm.dk nogensinde har lagt anmeldelse til.
Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Ørnen: En krimi-odyssé [1-4] (tvs)

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2004, Danmark, Krimi, 200 min
Dansk titel: Ørnen (tvs)
Instr: Jørn Faurschou m. fl. Prod: Michael Bille Frandsen  Manus: Mai Brostrøm, Peter Thorsboe  Foto: Henrik Jongdal, Eric Kress, Lars Vestergaard  Klip: Cathrine Ambus m.fl.  Mus: Jacob Groth  
Medvirkende:
Jens Albinus (Hallgrim Ørn Hallgrimsson)
Ghita Nørby (Thea Nellemann)
Steen Stig Lommer (Villy Frandsen)
Janus Nabil Bakrawi (Nazim Talawi)
Susan A. Olsen (Ditte Hansen)
Marina Bouras (Marie Wied)
David Owe (Michael Kristensen)
Finn Bergh (Politibetjent og AKS)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.