Ørnen (2004)

"Ørnen" følger tidligere DR-produktioners tordnende succes og lægger det danske tv-publikum (og de udenlandske anmeldere) ned. Alle var i årene 2004-2006 ellevilde med serien og jublede, så det gav ekko i den nybyggede DR-by. Men hov... "Ørnen" er jo mere end noget andet prisbelønnet showoff – hvordan kan det hænge sammen...?

Kritikpunkter
Nedenfor følger syv kritikpunkter, hvis substans åbenbart sluges råt med vidt opspærrede øjne af det altædende publikum i en moderne, åleglat massemediestrøm:

Showoff-produktion
1. "Ørnen" er i alle indstillinger og henseender en ren showoff-produktion. DR vil vise, at de har alt det rigtige isenkram og således er med på noderne i teknologisk forstand. Serien er fortalt med en overdreven teknisk "perfektionisme".

Product placements
2. "Ørnen" emmer af product placements, dvs. sponsorerede rekvisitter, såsom Nissan-biler, NEC-telefoner, HP-computere, Philips-fjernsyn og så videre og så videre. Ingen tvivl om, at de forskellige firmaer har lagt mange penge i serien og at de elsker at blive set i dette blankpolerede reklameunivers.

Sjælløst skuespil
3. "Ørnen" er sjælløst spillet – lige fra Jens Albinus i hovedrollen ned til mindste børnebirolle. Mange opleves som stive, unaturlige, anspændte, tydeligt "læsende op" af manuskriptet og med påklistret mimik. 

Evig synthesizerbas
4. "Ørnen" præges at en evigt brummende, dyb synthesizerbas (orgelpunkt) med en smule "dybtvandsmystik", hvis da ikke den "krydrede" musik brager frem med semi-gregoriansk synthesizerkor, (der med skælvende dramatik stiger en halv tone ad gangen til langt over det høje c.) I det hele taget er antallet af sekunder uden underlægningsmusik alarmerende lavt. 

Indforståede fremmedord
5. "Ørnen" er fyldt med smarte engelske (og indforståede) fremmedord. Hele tiden fyger de gennem luften, altid gravalvorligt serveret og uden forsøg på ironisk distance. Serien tager i det hele taget sig selv uhyggeligt alvorligt. Enkeltstående forsøg på humor falder fuldstændigt til jorden, som da en betjent umotiveret i en stresset situation udbryder: "Hvorfor ride i dag, når man skal skide i morgen?"

Indeholder kun klichéer
6. "Ørnen" indeholder kun klichéer. Ingen slinger i valsen dér. I udvalg kommer hér et par af klassikerne: A) En arabisk dansker med smart skæg = En flykaprer/terrorist. B) En politibetjent med anden etnisk baggrund = Jappende (tegn på høj grad af integration) og lidt sjov og farlig (og ovenikøbet suspenderet). C) Skilsmisseskænderier runger ind over emmende lig og gustne mordgåder = Tidligere mand og kone kan ikke enes (og dog: Fornemmer vi ikke en vis seksuel spænding?).

Elektroniske lyde
7. "Ørnen" er fyldt til langt over randen med elektroniske lyde. Alt elektronisk udstyr siger lyde. Publikum må ikke være i tvivl om, at det pågældende apparat er trendy og kan en helt masse. Selv et diskret videokamera i Københavns Lufthavn siger summe- og beeplyde, når det er "på" og i vores synsfelt. Herudover beeper, dingler og summer alle bærbare computere, bilalarmer, telefoner – og overskrifterne, der beskriver, hvor personerne i serien befinder sig. Det undrer, at ikke også lokummer og herrecykler beeper og brummer lidt...?