4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Third Man, The
En forfatter ankommer i 1948 til sønderbombede Wien for at lede efter sin ven. Men da han påstås at være blevet dræbt i en bilulykke, vækkes forfatterens mistænksomhed.
PÅ SPORET AF MORD
Der er bred enighed om, at "Den tredje mand" er en af historiens bedste film. Under alle omstændigheder er der tale om en sjælden og stærk filmoplevelse, der både teknisk og i sin historie er de fleste film samtidige film særdeles overlegen.

Amerikansk andenrangsforfatter
Joseph Cotten spiller overbevisende hovedrollen som den amerikanske andenrangsforfatter, Holly Martins, der i 1948 ankommer til Wien for at lede efter sin gamle ven, Harry Lime.

Imidlertid påstås det, at Lime er blevet dræbt i en bilulykke, og så bliver amerikaneren i øvrigt bedt om at blande sig udenom og rejse hjem igen.

På sporet af mord
Men der er noget, der ikke rigtigt stemmer overens, og Martins indleder nu sin egen efterforskning, der leder ham på sporet af mord.

På flugt fra i kloakken
På trods af trusler fra både en britisk politichef og en mystisk baron, fortsætter Martins ihærdigt, og hans jagt på sandheden fører ham ned i byens kloaksystem. Her er den mystiske "tredje mand" i mordgåden på flugt fra politiet.

Mesterligt iscenesat
På alle måder en uforglemmelig film, der har det hele og mere til. Man er spændt og opslugt vidne til en gennemført mesterligt iscenesat, fotograferet og spillet film.

Legendariske scener
Flere scener er legendariske, ikke mindst på grund af Robert Kraskers fotografering, der kombinerer on location-fotografering og lyssætning optimalt i knivskarpe og uafrystelige sort/hvide billeder.

Sammensmeltning
Et af mange eksempler fra filmen på en sammensmeltning af filmiske virkemidler og skuespil er scenen i pariserhjulet, mens klimaks i kloaksystemet står som en af de mere nervepirrende afslutninger på en film overhovedet.

Anton Karas' musik er både pudsig og uforglemmelig.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Third Man, The

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: tredje mand, Den
Instr: Carol Reed Prod: Carol Reed  Manus: Graham Greene  Foto: Robert Krasker  Klip: Oswald Hafenrichter  Mus: Anton Karas, Irving Fields (sange), Albert Gamse (sange), Henry Love (sange)  
Medvirkende:
Joseph Cotten (Holly Martins)
Alida Valli (Anna Schmidt)
Orson Welles (Harry Lime)
Trevor Howard (Maj. Calloway)
Paul Hörbiger (Porter)
Ernst Deutsch (Baron Kurtz)
Erich Ponto (Dr. Winkel)
Siegfried Breuer (Popescu)
Bernard Lee (Sgt. Paine)
Wilfrid Hyde-White (Crabbin)
Robert Brown (British Military Policeman)
Priser:
CAN, Grand Prize of the Festival
AA, Bedste fotografering
AAN, Bedste klipning
AAN, Bedste instruktør
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.