Delicatessen (1991)

    En ung franskmand flytter ind i en meget mystisk bolig med meget mystiske mennesker, og dét skal vise sig at kunne blive livsfarligt.


    UNDERLIGT DELIKAT

    I denne bizarre franske komedie hakker man mennesker ihjel for selv at kunne få noget at spise! Uvidende om alt dette flytter en ung mand med et særpræget udseende ind i en stærkt medtaget kollektiv-ejendom. En ung kvinde indleder en affære med ham, men han hører aldrig rigtigt efter, når hun fortæller ham om bygningens hemmeligheder.

    Udpræget sort humor
    "Delicatessen" er en udpræget sort crazykomedie – hele vejen igennem fuldstændigt vanvittig, men samtidig yderst humoristisk og original. Den ene personlighed er mere skør end den anden, men på mystisk vis finder nogle af dem alligevel sammen og danner par.

    Særpræget og fascinerende
    Utroligt særpræget og dygtigt filmet med gode visuelle effekter samt tilpas crazy skuespil. "Delicatessen" må vist høre til blandt det absolut mest outrerede, vi nogensinde har set i retning af mainstreamfilm, og filmen har da også opnået kultstatus verden over.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1991, Frankrig, Komedie, Farce, Krimi, 91 min.

    Dansk titel: Delicatessen
    Instr: Marc Caro, Jean-Pierre Jeunet Prod: René Cleitman, Costa-Gavras, François Heilbronner, Claudie Ossard Manus: Jean-Pierre Jeunet, Marc Caro, Gilles Adrien Foto: Darius Khondji Klip: Hervé Schneid Mus: Carlos D'Allesio