Bad Taste (1987)

    I en lille newzealandsk kystby er der ganske stille: En hær af rumvæsner har invaderet byen og dræbt de fleste af dens indbyggere. En hård kamp venter.


    VIRKELIG DÅRLIG SMAG!

    Den newzealandske instruktør Peter Jackson blev i starten af det 21. århundrede stort set så verdensberømt, som det er muligt, ved at stå bag den legendariske filmatisering af J.R.R. Tolkiens trilogi om Ringenes herre. "Bad Taste" er Jacksons debutfilm fra 1987, og det kan hurtigt konstateres, at den ligger rimeligt langt fra stilen i "Ringenes herre".

    Absurd handling
    Vi bliver kastet lige ud i den absurde handling: En lille newzealandsk kystby ligger øde hen. Alle indbyggere er blevet dræbt (og pakket i papkasser!) af en flok menneskelignende rumvæsner.

    Splat i brede baner
    En lille håndfuld modige mennesker kaster sig nu ud i en blodig kamp mod de fremmede, og så kan det ellers nok være, at der er dømt splat i brede baner. Filmen er vulgær og gennemført klam, at det grænser til ren opkastning, men det hænger ironisk nok rigtigt godt sammen. På trods af et ualmindeligt beskedent budget er det nemlig lykkedes Jackson at strikke en film sammen, der i dag forståeligt nok er blevet kult verden over.

    Skarpt ironisk distance
    Effekterne på både lyd- og billedsiden er dejligt primitive. Det er først og fremmest takket være den skarpt ironiske distance til hele affæren, at det er tåleligt at kigge med. Der er trods alt tale om en syret komedie af de mere sofistikerede! Se også Peter Jacksons beslægtede Braindead (1992).



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1987, New Zealand, Farce, Komedie, Gyser, Science Fiction, Biler på film, Bjerge på film, 86 min.

    Dansk titel: Bad Taste
    Instr: Peter Jackson Prod: Peter Jackson Manus: Peter Jackson Foto: Peter Jackson Klip: Peter Jackson, Jamie Selkirk Mus: Michelle Scullion
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation