Bridget Jones's Diary (2001)
En ung, britisk singlekvinde vil gøre alt for at finde en kæreste, men mænd er ikke, hvad de burde være.
FESTLIG BRITISK HUMOR
Det er hér faktisk lykkedes briterne at skabe en temmelig vellykket romantisk komedie, fri for (fortidens) kostumeinferno og opstillede kulisser med stramme dialoger.
Uforlignelig ironi
"Bridget Jones's Diary" lever højt på sin uforlignelige ironi, der virkelig slår fødderne væk under tilskueren med en del meget morsomme scener til følge. Amerikanske Renée Zellweger udfylder titelrollen som den 33-årige singlekvinde Bridget Jones, der sætter sig for, at nu skal det være slut med livet som utjekket single.
Et bål er tændt
Straks er der tændt et bål mellem hende og chefen Daniel Cleaver (Hugh Grant) – og bålet ender hurtigt i en eksplossion i dobbeltsengen. Bridget er selvfølgelig i den syvende himmel, men hun har glemt at tage højde for mænds tendenser i retning af utroskab.
Kærligheden fra uventet kant
Daniel Cleaver bliver afsløret med en anden kvinde, og Bridget Jones må på rov igen. Denne gang kommer kærlighedens flamme fra en uventet retning, da hendes uhumoristiske "hadeven" Marc Darcy (Colin Firth) pludselig viser sin interesse.
Raffinerede detaljer
Filmen fremstår som stort set ligeså morsom, som den må have været at indspille. Dialogen er forholdsvis ublufærdig, og de bedste jokes opstår pludseligt og ud af raffinerede detaljer.
Groteske situationer
Skuespillerne giver den hele armen og rammer ofte i plet i deres karakteristik af kendte, groteske situationer. Visuelt er der tale om en yderst farvestrålende komedie.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2001, Storbritannien, Komedie, Romantik, Drama, Biler på film, Bjerge på film, 91 min.
Dansk titel: Bridget Jones' dagbog- Renée Zellweger (Bridget Jones)
- Hugh Grant (Daniel Cleaver)
- Colin Firth (Mark Darcy)
- Gemma Jones (Bridget's Mum)
- Celia Imrie (Mrs. Una Alconbury)
- James Faulkner (I) (Uncle Geoffrey)
- Jim Broadbent (Bridget's Dad)
- Shirley Henderson (Jude, Bridget's Pal)
- Salman Rushdie (Himself)
- Embeth Davidtz (Natasha)
- Paul Brooke (Mr. Fitzherbert)
- Honor Blackman (Penny Husbands-Bosworth)
- Neil Pearson (Richard Finch)
- Claire Skinner (Magda)
- Dolly Wells (Woney)
- Joan Blackham (Shirley)
- Donald Douglas (Mr. Darcy)
- Toby Whithouse (Alastair)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste skuespillerinde (Zellweger)
- GG-N - Bedste film
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Zellweger)