Dumb & dumber
To bøvede kammerater kører tusindvis af kilometer gennem landet for at aflevere en kuffert til en smuk kvinde.
SJOV OG SJOVERE
Ja, titlen er meget sigende - det er den dum film med dumme hovedpersoner, men den kunne sagtens værre endnu dummere! Til alt held er "Dumb & Dumber" nemlig ganske så morsom med ekstreme yderpunkter som mindeværdige øjeblikke.

Jim Carrey spiller den pottefrisurebelemrede Lloyd Christmas, der netop er blevet fyret fra sit arbejde som limousinechauffør. Men det gør ikke så meget - for inden da har han netop mødt sit livs store kærlighed - og hende agter han at møde igen, hvor meget hun end vil hade det. Sammen med kammeraten Harry (Jeff Daniels) får Lloyd en oplagt chance, da det viser sig, at kvinden har glemt en kuffert i lufthavnen. Nu går den vilde jagt gennem USA - og den bliver ikke mindre vild, da de dumme venner opdager, at kufferten er fuld af penge.

Jim Carrey er i sit es og får virkelig ofte det bedste ud af de morsomme scener. Jeff Daniels er noget mere anonym og sjældent rigtig morsom, men manuskriptet sørger dog også for ham ind imellem. Blandt de bedste scener skal nævnes Jim Carreys overbevisende karateopvisning på en restaurant og Jeff Daniels mylderbækrise på en smuk kvindes toilet, krise især da han finder ud af, at toilettet ikke kan skylle.

Sund og effektiv gymnastik for lattermusklen.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave