Pet Sematary
En kernefamilie slås i stykker, da den flytter ind tæt ved en dyrekirkegård.
KLASSISK GÅSEHUDSGYS
Stephen Kings bestseller af samme navn ligger til grund for denne gennemskuelige gyser: Den populære forfatter har selv skrevet manuskriptet, men man kan ikke rigtig finde bogens kvaliteter i filmens banale gyseropbygning.

Ad en smal sti
Familien Creed flytter ud på landet i et idyllisk beliggende hus. På den anden side af en stærkt trafikeret vej bor en ældre hyggeonkel, der hurtigt tager familien med på en lille udflugt ad en smal sti gennem baghaven.

Stien fører til en dyrekirkegård, som har ligget der i mange år, og som er omgivet af uhyggelige lyde og mærkelige lyshvælvinger.

En indianergravplads
Skæbnen vil (naturligvis) at familiens kat bliver kørt over, men i stedet for at begrave den på dyrekirkegården, anbefaler den ældre herre, at den bliver begravet på en gammel indianerbegravelsesplads lidt længere inde i skoven.

Hvis man begraver sine døde dér, genopstår de nemlig fra de døde, men ingen tør garantere, hvordan de opfører sig herefter.

Katten kommer ganske rigtigt til hægterne igen, men sur og hvæsende. Vigtigst af alt er familiens lille datter ikke blevet ked af det. Hvad man dog ikke gør for at skåne sine børn..

En fæl fristelse
Da familiens yndling, babyen Gage, noget senere bliver mejet ned af en lastbil, fristes faderen til at udføre samme nummer som med katten, men konsekvenserne i den anden ende kan blive uoverkommeligt gyselige.

Gåsehudsfrembringende
Skuespillerne gør det pænt. Gysereffekterne er gennemskuelige og ærkeklassiske, men de virker, så gåsehuden stritter! Blandt de bedste scener skal nævnes "opgøret" i den gamle mands hus, samt når Rachel Creed tænker tilbage på sin dødssyge søsters genvordigheder.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave