Trois couleurs: blanc ("White") | |
Det siger en polsk frisør til hovedet, da hans kone helt uventet begærer skilsmisse. | |
| EFTER ÆGTESKABET Den anden film i Kieslowskis trilogi om farverne i det franske flag rummer en helt anderledes udadvendt stil end den første film "Bleu". BLANC er en humoristisk og særpræget, men ligesom "Bleu" bliver den aldrig fuldstændig uimodståelig. Kieslowskis manuskript er originalt nok, men filmen synes alligevel for overfladisk. Det er et hårdt slag for den polske frisør Karol Karol (Zbigniew Zamachowski), da hans franske kone Dominique (Julie Delpy) i retten begærer skilsmisse. Hun påstår, at hun ikke elsker ham længere, men noget tyder på, at det ikke helt passer. På en tarvelig måde tager hun imod ham for derefter straks at afvise og modarbejde ham med trusler om politiet. Karol begynder en tilværelse i undergrundsbanen, hvor han forsøger at klare sig ved at spille melodier på en hårkam. Men han reddes af en tilfældigt forbipasserende polak (Janusz Gajos), der får overbevist Karol om, at det kan betale sig at vende hjem til Polen. Da Karol imidlertid ikke har nogle penge, transporteres han i en kuffert. Uheldigvis stjæler bagagepersonalet netop dén tunge kuffert, og Karol havner forslået på en øde mark i Polen. | |
| Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |