Being there | |
Aldeles isoleret fra og uvidende om verdenen udenfor sin gamle herres hus træder en butler ud for at stå på egne ben. | |
| EN VIDUNDERLIG FILM "Being There" rummer uden tvivl en af Peter Sellers' bedste og mest gribende præstationer. En rolle, hvor han for en gangs skyld virkelig får lov at vise, hvad han duer til uden for komediegenrens ofte meget afgrænsede rammer. Det er historien om den midaldrende gartner Mr. Chance (Peter Sellers), der alle dage i sit liv har passet en gårdhave for en fin herre. Chance har aldrig været udenfor huset, så han aner ikke, hvordan verden ser ud. De eneste indtryk, han har af kloden er dem, han har fået gennem de tv'er, han så flittigt kigger på i sin hverdag. Han har simpelthen tillært sig en masse "menneskelige" egenskaber gennem flimrekassen. Da hans husherre dør, tvinges han på gaden uden overhovedet at vide, hvad det er, han roder sig ud i. Skæbnen vil, at han bliver mast en anelse af en limousine, da han forsøger at zappe mod et udstillingstv bag en butiksrude. I limousinen sidder den fine dame Eve Rand (Shirley MacLaine), og hun insisterer på at tage Chance med sig hjem for at lappe benet. I det fornemme hus møder Chance Rands mand Benjamin (Jack Warden), en syg gammel mand, der ligger for døden. Også han bliver fænget af Chances umiddelbare udtalelser. Han virker så dejligt nede på jorden, så afdæmpet og klog på en forførende måde. Man tror simpelthen, at han er en lille dybsindig filosof, men i virkeligheden er det fordi, han ikke ved bedre. Benjamin Rand er gode venner med USA's præsident, og Chance får lejlighed for at møde præsidenten. Også han forføres af Chances udtalelser, og inden længe kender hele landet denne ukendte kloge mand, der i gartnerbilleder fortæller om landets spirende økonomi. Det er en meget varm og elskværdig historie fyldt med humor og kærlighed. Det er herligt befriende engang imellem at se en film om en anderledes mand, der vælter verden. I det hele taget er filmen storslået og berømmelsesværdig. Udover det fantastiske skuespil er scenografi og fotografering mesterlig. Man husker tydeligt filmens særligt glidende og behageligt rolige stil bagefter. "Being There" er en film helt for sig selv. Selv musikken placerer sig i kategorien "interessant". Bortset fra en popjazzet udgave af Richard Strauss' "Also Sprach' Zaratustra" rummer Johnny Mandels musik mange meget fine elementer. | |
| Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |