Being There
Aldeles isoleret fra og uvidende om verdenen udenfor sin gamle herres hus træder en butler ud for at stå på egne ben.
NY I VERDEN
"Being There" rummer uden tvivl en af Peter Sellers' bedste og mest gribende præstationer. En rolle, hvor han for en gangs skyld virkelig får lov at vise, hvad han duer til uden for komediegenrens ofte meget afgrænsede rammer.

Ved ikke hvordan verden ser ud
Det er historien om den midaldrende gartner Mr. Chance, der alle dage i sit liv har passet en gårdhave for en fin herre. Chance har aldrig været udenfor huset, så han aner ikke, hvordan verden ser ud.

Oplært gennem tv
De eneste indtryk, han har af kloden, er dem, han har fået gennem de tv'er, han så flittigt kigger på i sin hverdag. Han har simpelthen tillært sig en masse "menneskelige" egenskaber gennem fjernsynet.

Tvinges på gaden
Da hans husherre dør, tvinges han på gaden uden overhovedet at vide, hvad det er, han roder sig ud i. Skæbnen vil, at han bliver let påkørt af en limousine, da han forsøger at zappe mod et udstillingstv bag en butiksrude.

I limousinen sidder den fine dame Eve Rand, og hun insisterer på at tage Chance med sig hjem for at lappe det beskadigede ben.

I det fornemme hus møder Chance Rands mand Benjamin, en syg gammel mand, der ligger for døden. Også han bliver fanget af Chances umiddelbare udtalelser.

Nede på jorden
Han virker så dejligt nede på jorden, så afdæmpet og klog på en forførende måde. Man tror simpelthen, at han er en lille dybsindig filosof, men i virkeligheden er det fordi, han ikke ved bedre.

En ukendt klog mand
Benjamin Rand er gode venner med USA's præsident, og Chance får lejlighed til at møde præsidenten. Også han forføres af Chances udtalelser, og inden længe kender hele landet denne ukendte kloge mand, der i gartnerbilleder fortæller om landets spirende økonomi.

Varmt og elskværdigt
Det er en meget varm og elskværdig historie fyldt med humor og kærlighed. Det er herligt befriende engang imellem at se en film om en anderledes mand, der vælter verden. I det hele taget er filmen storslået og berømmelsesværdig.

Roligt
Udover det stærke skuespil er scenografi og fotografering forbilledlig. Man hæfter sig ved filmens særligt glidende og behageligt rolige stil.

Interessant musik
Selv musikken placerer sig i kategorien "interessant". Bortset fra en popjazzet udgave af Richard Strauss' "Also Sprach Zaratustra" rummer Johnny Mandels musik mange meget fine elementer.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave