Memoirs of an invisible man | |
En mand bliver ved et uheld usynlig, men hans store kærlighed svigter ham ikke. | |
| SYNLIGT PLAT FILM Folk der ikke bryder sig om skuespilleren Chevy Chase får hér en enestående chance. Selvom Chase spiller hovedrollen, er han halvdelen af tiden u(sand)synlig. Chase er en dygtig komiker, synes PHILM, og selvom man ofte ikke kan se ham, bærer han hele filmen. Chase møder en smuk, perfekt bygget blondine (Daryl Hannah), og han kan mærke, at hans liv som ungkarl snart er ved at være et overstået kapitel. Ved et tilfælde bliver han usynlig, fordi han befinder sig i en bygning, hvor der foretages videnskabelige forsøg, og han bliver bestrålet. I skurkerollen vil Sam Neill have fat i den usynlige mand, så han kan tjene penge på ham, men Chase er meget svær at fange(!) Chase får mulighed for at fortælle blondinen om sit uheld, og hun hjælper ham igennem besværlighederne og vil desuden leve sammen med ham resten af sine dage. Historien er ret underholdende, men fyldt med irriterende platheder. Det ene øjeblik gør Chase sig fx. "synlig" ved at tage tøj på, det næste kan ingen se ham, selvom han er iført habit. Det er dårligt gennemtænkt i en film, hvor specialeffekterne ellers er temmelig overbevisende. Sam Neill spiller skurken, hvilket han ikke gør godt. Daryl Hannah er vanligt dukket og sukkersød. | |
| Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |