Mad Max Beyond Thunderdome
Et sted ude i fremtiden bliver en mand berøvet og må kæmpe mange kampe i en tilstødende byling.
FOR LANGT MELLEM SNAPSENE
Med et par enkelte højdepunkter som bærende element trækker denne tredje Mad Max-film lige nøjagtig sig selv så meget op, at den til nød er værd at skrive hjem om.

Jammerlig Turner
Mel Gibson spiller fint i en af sine sidste præ-Hollywood australske film. Men at skulle døje med Tina Turner på det store lærred, det er dog for galt. Hun har så absolut intet talent for skuespil, og det er med nedbidte negle og slemt krummede tæer, at man skriger sig igennem de scener, hvor hun "optræder".

En flække i ørkenen
Mad Max bliver på det groveste bestjålet midt i den dræbende hede ørken. En slem mand og dennes søn render med kameler og oppakning, og det er kun lige med nød og næppe, at Max når frem til Bargaintown, en lille flække midt i ørkenen, der fører en højst usædvanlig dagligdag.

Der er her Max støder ind i Tina Turner, der er et af overhovederne i byen. Byen får energi ved hjælp af svinebæ, og produktionen af svinebæ er gjort til en hel industri.

Kamp i hoppegynge
Max føler sig ikke velkommen i Bargaintown, og han bliver da også tvunget i "amfiteatret", hvor han i hoppegynge skal kæmpe mod en ordentlig børge. Filmens bedste sekvens.

Selvom han vinder kampen, skubbes Max alligevel atter ud i ørkenen. Denne gang bliver han reddet af en flok vilde børn, der tørster efter at se den store vide verden. Den store vide verden på de kanter er imidlertid kun Bargaintown, så skæbnen vil, at Max snart vender tilbage til den "gæstfri" by.

Halvhjertet
Fotografering og scenografi er flot og overbevisende men desværre kun en skygge set i forhold til det halvhjertede plot og de absolut svingende skuespillerpræstationer.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave