Killing, The
En række mænd med særlig kendskab til galopindustrien planlægger at snuppe omsætningen efter en indbringende dag.
STILRENT GALOPRØVERI
Stanley Kubricks "The Killing" skildrer minutiøst et nøje planlagt galopbanerøveri, og man kan næsten føle sig som en medskyldig, for man er virkelig helt revet med af filmens nøjagtigt komponerede struktur.

Varierede sekvenser
Kubrick bruger en fortæller til at lede tilskueren igennem det spændings-eskalerende univers. Filmens personer og røveriets detaljer bliver hermed forklaret - fulgt af imponerende, varierede sekvenser.

Smertefrit røveri
En række mænd med kendskab til galop planlægger at snuppe omsætningen efter en særlig god spilledag. Alle engageres på forskellige opgaver, så intet bør kunne gå galt. Blandt andet skal favorithesten i løbet plaffes ned, og en tæt bygget skaldepande skal forsøge at henlede vagternes opmærksomhed med et fingeret slagsmål. Det hele forløber forbløffende smertefrit, lige indtil kufferten med de $2 mill. skal igennem lufthavnen.

Humoristiske portrætter
Det er ikke forbløffende, at filmen fungerer godt. Bagmanden hedder jo Stanley Kubrick. Den fremragende historie fortælles virtuost i levende billeder. Humoristiske portrætter af de forskellige medskyldige (og deres koner) er med til at gøre filmoplevelsen uforudsigelig. Og på samme måde bidrager Kubricks fremragende tekniske timing til, at filmen virkelig går ind hos tilskueren.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2012
Udskriftsvenlig udgave