hot spot, The | |
En tilflytter forelsker dig i byens sexbombe uden at ane uråd. Hun viser sig at have endnu mere skumle planer, end han selv har. | |
| SLAGKRAFTIG OG SVEDIG THRILLER Det er lykkedes Dennis Hopper at skabe et meget varmt sted, hvor man befinder sig i 124 minutter. Et sted hvor man glemmer alt omkring sig. Harry Madox (Don Johnson) ankommer til en lille, varm landsby og slår sig ret hurtigt ned som brugtbilsforhandler. Fra forretningens vindue kan han betragte en meget smuk brunette, der tiltaler ham på flere måder, men da han kommer i kontakt med hende, viser det sig, at hun er både splittet og hemmelighedsfuld - noget Madox i første omgang holder sig udenfor. Det varer imidlertid ikke så længe, før forretningsindehaverens kone Dolly Harshaw (Virginia Madsen) kommer trillende i sin lyserøde Cadillac Convertible og "distraherer" Madox. Denne kvinde er for uimodståelig for Madox, og han går i krig med hende, mens hendes væsentlig ældre mand er på jagt over weekenden. Sex får Madox rigelig af, men han vil have mere og røver byens primitive bank. Han har dog ikke taget højde for den udspekulerede Dolly, der helt og holdent formår at holde Madox og alle pengene i et jerngreb. Dolly vil have, hvad hun beder om, og hvis ikke Madox gør, som hun siger, fortæller hun politiet sandheden... De første fyrre minutter er utrolig smukke, dvælende, søgende og afventende. Man får virkelig et godt indtryk af dette varme sted, der nærmest damper - og ikke kun på grund af temperaturen! Herefter eksploderer handlingen - filmen bliver konstant spændende. Instruktør Dennis Hopper giver Don Johnson en masse gnist i denne rolle, der hverken er koldblodig Miami Vice eller ophøjet helt. Johnson spiller sin rolle meget sikkert og viser stort potentiale. | |
| Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |