Fahrenheit 451 | |
I en væmmelig fremtid bliver bøger forbudt, da de efter myndighedernes mening kan have en skadelig virkning på deres læsere. | |
| DEN FORBUDTE LÆSNING Francois Truffauts fremtidsbillede i FAHRENHEIT 451 er absurd og frastødende, vedkommende og originalt. Menneskene er skøre og utilregnelige, så hvem ved, hvad de pludselig finder på?! I FAHRENHEIT 451 (temperaturen, hvorved bøger brænder) befinder vi os et godt stykke ude i fremtiden (måske nogenlunde i '90-erne, da filmen er fra '66). Hér er en brandmand ikke længere én, der slukker brande og redder katte ned fra høje træer. En brandmand har til opgave at brænde alle bøger, for i dette samfund er bøger helt forbudt. Man mener nemlig, at skønlitterære bøger er skadelige, da de ikke indeholder noget sandt, mens faglitterære bøger bør brændes, for at folk ikke skal blive unødigt skræmt, fx.af hvordan rygning kan give lungekræft. Montag (Oskar Werner) er en sådan "brandmand", og han er tilsyneladende godt tilfreds med sit arbejde. Han bor sammen med sin yndige kone Linda (Julie Christie), der mest af alt går op i tv og storskærme på væggene hjemme i stuen. Montag står til at blive forfremmet på jobbet, og i den forbindelse vil Linda gerne have en ekstra storskærm. Men da Montag møder den friske og kulturelle kvinde Clarisse (også Julie Christie), begynder hans holdninger til bogbrænderiet så småt at ændre sig. Han begynder selv at smugle bøger hjem for at læse i dem. Clarisse er skolelærer (hvilket kan være svært uden at måtte bruge bøger), og samtidig medlem af en hemmelig gruppe, der hver især lærer sig en bog udenad, for at den ikke skal blive glemt. Bagefter brænder de den for ikke at blive afsløret. Nu trækkes Montag ind i dette spændende, forbudte univers af ord og sætninger. Hans kone kan ikke holde ud at leve sammen med en forbryder, så hun melder ham til brandmændene, og herefter er han jaget. Men det utålmodige fjernsynspublikum kan ikke vente på, at man finder den rigtige Montag, der har søgt skjul hos den hemmelige læsegruppe, så TV laver en falsk henrettelse af en mand, der til forveksling ligner Montag. Nu er der ikke andre muligheder for Montag end at lære sig en bog udenad, og det tager tid. Francois Truffaut instruerer med en veludviklet sans for æstetik. Filmen fungerer upåklageligt, og historien udvikler sig hele tiden i en spændende og motiverende retning. Desværre er der for mange sekvenser, der bliver kørt ud i ekstremerne, fx. kan en pointe blive gentaget flere gange, som om tilskuerne var tungnemme. Skuespillet er glimrende, i særlig grad spiller Oskar Werner suverænt. Nicolas Roeg, der siden selv har markeret sig som instruktør, har givet FAHRENHEIT 451 et delikat fotografisk særpræg, og den store filmkomponist Bernard Herrmann har skrevet nogle rigtig gode og humoristiske temaer, der sætter mange af scenerne lidt i perspektiv. | |
| Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |