Beetle Juice (1988)

    Efter en bilulykke havner et ægtepar i et efterliv, usynlige for de levende.


    EVENTYR FOR VOKSNE

    Festligt og farverigt fortæller instruktør Tim Burton den absurde historie om det unge ægtepar Adam og Barbara Maitland, der efter en ulykke med bilen vågner op i et efterliv, de ikke kan slippe fra igen.

    Et usynligt par
    Ikke længe efter deres begravelse indtages Maitlands hus af familien Deetz, der ikke har nogen anelse om, hvad der venter dem. Inspireret af den fanatiske miniaturemand Betelgeuse, forsøger det nu usynlige ægtepar nemlig at spille familien Deetz et puds.

    Sære filmkunster
    "Beetlejuice" er et must see for Tim Burton-fans. Filmen rummer alle instruktørens sære filmkunster, og historien lever helt op til forventningerne. Alec Baldwin og Geena Davis er begge gode kræfter for filmen, mens Michael Keatons overgearede spil i længden kan gå en lidt på nerverne.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, USA, Farce, Fantasi, Komedie, Teenagere, 92 min.

    Dansk titel: Beetle Juice
    Instr: Tim Burton Prod: Richard Hashimoto, Larry Wilson, Michael Bender Manus: Michael McDowell, Warren Skaaren Foto: Thomas Ackerman Klip: Jane Kurson Mus: Danny Elfman
    Priser
    • AA - Bedste makeup