Spild er Penge (1942)

Ole Palsbos lille krigstids-genbrugs-oplysningsfilm udgør i dag først og fremmest syv minutters herlig underholdning og indledes med billeder af en københavnerkvinde, der skal til at smide ud uden at sortere. Heldigvis er en affaldsekspert straks på banen, og det afføder følgende ordveksling:

Næ hov, lille frue!
Næ hov, lille Frue, hvor kan De nænne at kaste alle de dejlige Sager væk?
Årh, må jeg være fri!
Det er jo Samfundsværdier, De kaster bort.
Næ, det er ved den sødeste Grød, det ikke er.

Genbrug er guld
Men jo, det er netop guld, kvinden er ved at slænge, og det fører Per Knutzons veloplagte fortællerstemme os nu ind i. En verden af genbrug til samfundets bedste, fra papir, pap og dåser over madaffald i brede baner.

Opfordring fra landets svin
Sidstnævnte anvendes som svinefoder, og opfordringen lyder: "Jeg skulle for øvrigt bede fra svinene, om De vil lade være med at kaste barberblade, glasskår eller ølkapsler mellem madresterne."

Mad for Mons
En røget sild er mad for Mons, og der er i det hele taget ingen grænser for, hvad vi kan genanvende, hvis bare vi lige gider at sortere vores affald! Det er det fine og miljørigtige budskab, og Ole Palsbo formidler det i dygtig og musikalsk rytme med talrige sjove fotografiske indfald af Svend Wilquin.

God propaganda
Det er god propaganda for samfund og virksomheder, og indblikket i genanvendelsesindustruen giver da også et utvetydigt billede på succes, som koner og mænd sorterer i vilden sky i samlebåndets hæsblæsende tempo.

Ekstra jazzet farve
Kai Rosenbergs musik sætter lidt ekstra jazzet farve på den fine lille film, der sælger sit budskab både medrivende og af kunstnerisk høj kaliber. Palsbo stod også bag den lignende korte oplysningsfilm, Papir og Pap er Penge værd (1947).