San Andreas (2015)

    En redningsarbejder kommer på overarbejde, da verdenshistoriens kraftigste jordskælv sætter USA og kernefamilien i svingninger.


    USA I SVINGNINGER

    Tematisk beslægtede katastrofefilm:
    Earthquake (1974)
    San Andreas (2015)

    Yes! Så rykker vi. Regulær katastrofefilmkunst, som kun Hollywood kan producere den. "San Andreas" sætter USA i svingninger, da verdenshistoriens kraftigste jordskælv hærger vestkysten.

    Dramaets epicenter
    Som epicenter i dette drama finder vi redningsarbejderen Raymond Gaines, der kun med hiv, sving og helikopter redder sin kernefamilie ud fra det omfattende helvede.

    Meget forudsigeligt
    Det er alt sammen meget, meget forudsigeligt og amerikansk. Men det er også gennemført dramatisk underholdning og spænding stort set uden ophør.

    Klichéer på samlebånd
    Så er det lidt lettere at se igennem fingre med klichéer og vamle orgier. For i bund og grund er "San Andreas" bare en film, der spiller med effektmusklerne, og gør det godt.

    Helte-arketype
    Dwayne Johnson er en velvalgt muskelhelte-arketype med politisk korrekt hudfarve. Han har desuden ganske utraditionelt (for amerikansk film) giftet sig med en hvid kvinde og fået en hvid datter.

    Actionmættet intimitet
    Mor og datter står mere tvivlsomme i den actionmættede intimitet: Carla Gugino brænder ikke igennem, ligesom Alexandra Daddarios gigantiske tekopøjne hér er større end selve skuespilstalentet.

    Uophørligt pumpende musik
    Der er - ganske som forventet - skruet helt op for den musikalske underlægning, Uophørligt pumper Andrew Lockingtons genretypiske musik ud af alle kanaler, som lydspejlingen på det kaotiske jordskælvshelvede (der er mere end almindelig overdrevet).

    Banal cliffhanger-underholdning
    Alt i alt banal cliffhanger-underholdning uden ret meget attitude, men med en bundsolid action-gennemslagskraft.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2015, USA, Action, Katastrofefilm, Børn på film, 114 min.

    Dansk titel: San Andreas
    Instr: Brad Peyton Prod: Beau Flynn Manus: Carlton Cuse Foto: Steve Yedlin Klip: Bob Ducsay Mus: Andrew Lockington