Kispus (1956)

Arketypisk og fjerlet romantisk komedie, der spiller på alle farvetalenterne: som den første danske farvefilm blev "Kispus" både omstændigt og dyrt arbejde.

Fortærsket forelskelsestema
Det er bestemt ikke i historien, at filmen træder i karakter. Her er vi ude i det pænt forudsigelige og håbløst fortærskede forelskelsestema, hvor mand og kvinde efter misforståelser og forviklinger endelig får hinanden.

Fine farver
Hvad der gør "Kispus" til en interessant filmoplevelse er ikke mindst de meget fine farver, som man i dén grad kælede for og fremelskede: og med et budget på over en million var filmen tre gange dyrere end sine samtidige produktioner.

Herlige locations
En anden kilde til stor udstråling er de herlige københavner-lokaliteter. Her vimser filmens hovedperson Eva Møller rundt i en tiltagende travlhed og i håbet om, at den nye forelskelse vil holde.

Sødhed i samspillet
Der er sødhed i samspillet mellem Helle Virkner og Henning Moritzen, men hele tiden på vippen til det klæbrige. Og i det kreative musikalske tæppe, der følger hele filmen, har Svend Asmussen og Ulrik Neumann skabt en anmassende og farce-agtig medspiller.

Fine biroller
Angelo Bruun har overbevisende øjeblikke som den sarte og bøssede modedesigner, ligesom Gunnar Lauring får klemt lidt saft ud af sin birolle.

Snobbet kvidrende
Og så er der herligt snobbet og kvidrende samspil mellem Lily Broberg, Vera Gebuhr og Birgitte Federspiel, der alle kun har fnys til overs for Eva Møllers lynkarriere i kjoler.

Mere form end indhold
Generelt er det mere på formen end på indholdet, at "Kispus" brænder igennem, men farverne og formerne (ikke mindst kostumerne) sætter sig på nethinden.