Shelter (2007)

    En ung mand tryllebindes af en lidt ældre fyr. For første gang er der en, der lytter til ham og accepterer ham, men tør han springe ud?


    SMUK KÆRLIGHED

    Enkel, fredelig og gennemsympatisk kærlighedsfilm, der kæler for detaljen og har en skøn dybde, der er sjælden for genren, særligt når temaet er homoseksualitet.
     

    Godhjertet reservefar

    Den unge Zach er blevet en slags far for sin 5-årige nevø. Søsteren er ikke god til at tage sig af sønnen, og gang på gang træder den godhjertede Zach til for at hjælpe og babysitte.

    Stærk tiltrækning
    Zach bruger meget af sin tid på at surfe i de lokale bølger. En dag vender hans bedste vens bror, Shaun, hjem til byen, og der udvikler sig en stærk tiltrækning de to imellem. Langsomt, men sikkert bliver Zach forført, men han er ikke på det rene med, hvad det vil sige at stå åbent frem som bøsse, og det udvikler sig til en kompleks krise for ham.

    Store eksistentielle spørgsmål
    Filmen indfanger med delikat graciøsitet helt store eksistentielle spørgsmål uden at gøre dem til ekstreme tilfælde i vulgær indpakning. Det er i detaljen, i den helt igennem fredelige fortællestil, at "Shelter" har sin helt store styrke. Det er en film, man bliver varm om hjertet af, uanset observans.

    Stor udstråling
    Der er masser af udstråling og indlevelse i skuespillet, særligt i Trevor Wrights uforlignelige portræt af den altruistiske lillebror, der er nødt til at tage sine egne følelser alvorligt.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2007, USA, Drama, Romantik, Homoseksuelt tema, Børn på film, 97 min.

    Dansk titel: Shelter
    Instr: Jonah Markowitz Prod: Paul Colichman, J.D. Disalvatore, Stephen P. Jarchow Manus: Jonah Markowitz Foto: Joseph White Klip: Michael Hofacre Mus: J. Peter Robinson
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation