DeUsynlige (2008)

    En formodet barnemorder får en ny chance som organist efter otte år i fængsel, men da det dræbte barns mor ser den frie mand, slår det klik for hende.


    SYNLIG SORG

    Stærkt norsk drama med dansk islæt: "deUsynlige" er en uhøjtidelig og smerteligt oprigtig historie om konsekvenserne af en fejltagelse, om at få en ny chance – og om at finde sig selv igen. Filmens grundsubstans er ekstremt højdramatisk, og lagt i hænderne på den forkerte instruktør kunne den hurtigt have udviklet sig til en prætentiøs suppe. Erik Poppe vil det imidlertid anderledes. Filmen er båret af en føling med det menneskelige følelsesliv, og det mærkes i alle aspekter af formidlingen.

     

    En ny chance

    Agnes’ søn blev otte år tidligere bortført og senere fundet druknet i en å. Nu er den formodede og dømte morder, Jan Thomas, atter på fri fod, og brødbetynget får han en ny chance som organist i en kirke.
     

    Totalt i baglås

    Jan Thomas knytter sig hurtigt til kirkens kvindelige præst og dennes søn, der har den samme alder, som Agnes’ søn ville have haft, hvis han levede. Da Agnes erfarer, at Jan Thomas er på fri fod igen, går hun totalt i baglås og drives imod ham i en blanding af ekstrem vrede og hævntørst. Da hun ser ham sammen med drengen, som hun tror er hans søn, slår det klik for hende.

    Roligt til værks
    Filmen går roligt til værks, og sådan forbliver det – selv i de mest højspændte scener. Der falder en smuk og perspektiverende ro over Jan Thomas’ skæbne, når han sætter sig ved det store kirkeorgel og sætter toner på dén skæbne, han ikke er stolt af. Hans nye chance, ønsket om et normalt og fredeligt liv, bliver i det fint portrætterede møde med præsten og hendes datter en af filmens mest hjertegribende historier.

    Sart og nuanceret
    På den anden side af alvoren fængsles man af Trine Dyrholms dybe indlevelse i den sørgende Agnes’ splittelse mellem hævntørst og tilgivelse: Et sart og nuanceret portræt, der i Poppes instruktion tillades den nødvendige eksistentielle smerte. Jan Erik spilles med afbalanceret ro – og føling med alvoren – af Pål Sverre Hagen. I mindre roller gør blandt andre Bjarne Henriksen og Bodil Jørgensen fine indhop.

    En lydside i balance
    I store træk en filmoplevelse uden omsvøb. Filmmusikken er stærkt nedtonet, og de mange orgeltoner i selve handlingen samt en afmålt anvendelse af klassisk musik udgør en lydside helt i balance.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, Norge, Drama, Psykologisk drama, Musik, Børn på film, 115 min.

    Dansk titel: De usynlige
    Instr: Erik Poppe Prod: Finn Gjerdrum, Stein B. Kvae Manus: Harald Rosenløw Eeg Foto: John Christian Rosenlund Klip: Einar Egeland Mus: Johan Söderqvist