Half Nelson (2006)

At lærergerningen i sig selv kan være belastende er ikke denne films fokus: her følger vi en folkeskolelærers kamp mod langt mere stridige dæmoner.
 

Afbalanceret fortælleskema

Det er en film i et meget roligt og afbalanceret fortælleskema, i sig selv betagende og utvivlsomt beundringsværdigt. Men historien er anderledes uforløst. Begivenhederne får ikke rigtigt den ønskede kant, og personerne svæver lidt mellem to grøfter, der aldrig rigtig mødes.
 

Kaotisk privatliv

Folkeskolelæreren Dan Dunne har et godt og respektfuldt forhold til sine elever, som han underviser i både historie og idræt. Men i privatlivet har Dunne anderledes mangel på respekt overfor euforiserende stoffer.
 

Fortrængningens kunst

Helt præcist hvad det er, han forsøger at fortrænge eller blødgøre ved sit misbrug, melder filmen intet om. Men det står hurtigt klart, at hans omgang med narko og tjald kan kompromittere hans professionelle baner.
 

I en stærk rus

Særligt problematisk blive det, da en af hans elever finder ham i en stærk rus på et af skolens toiletter. De to indleder herefter en form for venskab, hvor de mødes omkring livets små og store udfordringer.

Stor indlevelse
Ryan Gosling formgiver den sammensatte hovedrolle med stor indlevelse, således at der opstår i hvert fald en håndfuld scener af markant intensitet. Det er desværre ikke helt nok til at bringe begivenhederne ud over rampen, og man sidder tilbage med en fornemmelse af at være blevet snydt for et lag af ærlighed eller intimitet.

Hemmelighedsfuldt
I stedet synes filmen så koncentreret om sin noget hemmelighedsfulde fortællestil, at selve handlingen lidt forsvinder i den flot koreograferede enkelhed. Henlagt i en generel tåge af eftertanke er det stærkt formildende, at kunstig lyd og musik er begrænset til et absolut minimum.