Bikur Ha-Tizmoret (2007)

    Et fuldt uniformeret, egyptisk politiorkester strander i en ørkesløs, israelsk forstad, men skulle have spillet i et arabisk kulturcenter.


    LIVSBEKRÆFTENDE

    Denne nærved geniale, bittersøde, tværkulturelle film er ganske enkelt en oplevelse helt ud over det sædvanlige - og i sin sympatiske og rolige stil meget livsbekræftende.


    Nøglen er fred
    Og freden er en af nøglerne til filmens stærke udstråling. Det er instruktørens bevidste fravalg af lyd og musik - i en film om netop et orkester - der åbner både øjne og ører i en begavet fokus af detaljer.
     

    Langt ude på bøhlandet

    Langt ude på det israelske bøhland, eller nærmere bestemt en ørkentør forstad med ligeså tørt udseende boligblokke, står et egyptisk politiorkester af bussen. Men noget kunne tyde på, at de ikke er i nærheden af dét arabiske kulturcenter, hvor de skulle have spillet, og de flot uniformerede mænd søger hjælp på en lille lokal restaurant.
     

    Gæstfrihed

    Her bliver de heldigvis mødt af den venlige indehaver, der ud over gæstfriheden også benytter lejligheden til selv at få stillet ensomhedens sult. Hun sørger for, at orkestret kan overnatte rundt omkring, så de kan komme med den første bus næste dag.

    De små budskaber
    Instruktør Eran Kolirin har selv skrevet manuskriptet - en proces, der tog ham ni år. Når man ser det færdige resultat, fornemmer man netop en grundighed i tilgangen til de mange små budskaber undervejs.

    Menneskelig udstråling
    Kolirin fokuserer helt bevidst på de menneskelige dramaer og får meget stærke scener ud af det bittersøde og hjertevarme, netop gennem menneskelig udstråling.

    Ganske sin egen
    Filmen er ganske sin egen og fuldkommen blottet for enhver lyst til at vise sig frem. Det mærker man fra første scene. Der er nemlig stort set ingen sovset musik og slet ingen flimmer eller fikse kamerature: Vi kommer helt ind under huden på særligt den israelske værtinde og lederen af politiorkestret på dén aften, de tilbringer sammen.

    Sprøde raffinementer
    De enkelte detaljer i skuespillet og de yderst sprøde små raffinementer i særligt de dialogløse menneskelige interaktioner er filmens helt store force.

    Visuel gennemslagskraft
    Samtidig er der arbejdet kvikt og grundigt med at skabe visuelt meget virkningsfulde kontraster: De blåt uniformerede mænd mod den grå-gullige ørken. Der er således rigtig mange scener, man husker for deres visuelle gennemslagskraft.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2007, Israel, Drama, Komedie, Musik, 87 min.

    Dansk titel: The Band's Visit
    Instr: Eran Kolirin Prod: Ehud Bleiberg, Guy Jacoel, Yossi Uzrad Manus: Eran Kolirin Foto: Shai Goldman Klip: Arik Leibovitch Mus: Habib Shadah
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN - FIPRESCI-prisen
    • CAN - Un certain regard
    • CAN - Award of the Youth
    • CPH - Publikumsprisen
    • CPH - Juryens specialpris