Naked Gun 33 1/3 – The Final Insult (1994)

    En ualmindeligt klodset politimand sørger for ekstreme pinligheder i tjenesten, selvom han egentlig er gået på pension.


    PLAT PÅ HØJTRYK

    Sammenhængende film:

    Police Squad (1982)
    The Naked Gun: From the Files of Police Squad (1988)
    The Naked Gun 2½: The Smell of Fear (1991)
    Naked Gun 33 1/3 – The Final Insult (1994)


    Hvorfor stoppe mens legen er god, når man kan fabrikere lige en enkelt mere i dette komisk slagfærdige filmkoncept?

    Ikke helt oppe at ringe
    Det er lige nøjagtig, hvad folkene bag "The naked gun"-farcerne har præsteret, og selvom den tredje film ikke er helt oppe at ringe, er der stadig tale om plat underholdning på højniveau.
     

    Den pinlige underholdning sikret

    Den ualmindeligt klodsede politimand, Frank Drebin, er gået på pension, men indkaldes alligevel som backup i en prekær sag. Hermed er den pinlige underholdning sikret!

    Finurligt gennemtænkt
    Særligt Drebins uofficielle deltagelse i Oscar-uddelingen giver anledning til skæve smil og lidt fnis. Generelt er det dog de meget finurligt gennemtænkte detaljer i replikskifter og kropssprog, der er filmens store force.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024