Alexandra's Project (2003)

    På sin fødselsdag oplever en familiefar sit livs værste mareridt, da hans kone overdrager en ubehagelig fødselsdagsgave.


    SÆRPRÆGET AUSTRALSK SPÆNDING

    Alternativt og overraskende australsk udspil: En film, der fænger i kraft af sin rå intensitet, voldsomhed og absurditet og som tilmed er både velspillet og dygtigt instrueret – og som var i spil til hovedprisen ved filmfestivalen i Berlin.

     

    Frustreret husmor

    Helen Budays hjemmegående husmor Alexandra viser sig at være langt mere frustreret over sin livssituation, end hun giver udtryk for i det daglige. Så da hendes mand Steve fylder år, forbereder Alexandra en ganske særlig fødselsdagsgave: Et tomt hus med et videobånd, som Steve så kan afspille og blive mere og mere rød i kinderne af...

    Ikke for sarte sjæle
    Det er så absolut ikke nogen rar gave, Alexandra har forberedt – og filmen er da heller ikke for sarte sjæle. Det psykologiske pres udvikler sig tiltagende voldsomt og vækkes fabelagtigt til live gennem det store spil fra Sweet og Buday.

     

    Uforudsigeligt australsk vanvid

    Bad Boy Bubby (1993)-instruktør Rolf de Heer fortsætter med at imponere med sin indsigt i nogle af livets mere absurde vinklinger – vel at mærke særligt i iscenesættelsen af og perspektiveringen på et uforudsigeligt australsk vanvid.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2003, Australien, Thriller, Drama, 98 min.

    Dansk titel: Alexandra's Project
    Instr: Rolf de Heer Prod: Domenico Procacci, Julie Ryan, Rolf de Heer Manus: Rolf de Heer Foto: Ian Jones Klip: Tania Nehme Mus: Graham Tardif
    Priser
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering