Escape from Sobibor (1987)

    En gruppe arbejdende kz-fanger planlægger en storstilet flugt fra en polsk fangelejr – den største vellykkede flugt under 2. verdenskrig.


    VELLYKKET TV-FILM

    Film om Sobibor-oprøret:

    Escape from Sobibor (1987)

    Sobibor (2018)

     

    Hermed gives den største anbefaling til denne fremragende tv-produktion, der skildrer en af 2. verdenkrigs mest spektakulære flugtplanlægninger fra en kz-lejr.

    I dødslejren
    Sobibor var en af de kz-lejre, hvor nazisterne myrdede hundredetusinder af jøder. Filmen skildrer den lille gruppe af jøder, der "fik lov" til at overleve i kraft af et håndværk eller anden dygtighed, og blandt disse var der en lille håndfuld, der planlagde – og gennemførte – den største flugt fra en kz-lejr under 2. verdenskrig.

    Troværdig kz-skildring
    Det er dejligt at opleve en (tv)film som denne, der er fuldstændig blottet for sentimentalitet og faktisk skildrer livet i kz-lejren langt mere troværdigt end talrige dyre Hollywood-produktioner. Et hav af mere eller mindre kendte skuespillere yder toppræstationer, der forstærker filmens stærkt fortættede atmosfære og bringer os direkte ind i helvedet og spændingen.



    Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1987, Storbritannien, Krig, Krigsdrama, Historie, Fængselsfilm, 143 min.

    Dansk titel: Flugten fra Sobibor
    Instr: Jack Gold Prod: Dennis E. Doty Manus: Reginald Rose Baseret på: bog af Richard Rashke Foto: Ernest Vincze Klip: Keith Palmer Mus: Georges Delerue
    Priser
    • GG - Bedste tv-miniserie
    • GG - Bedste skuespiller (Hauer)
    • GG-N - Bedste skuespiller (Arkin)