At the Midnight Hour (1995)

    En ny barnepige ankommer til et stort godslignende hus, hvor faren i årevis har afvist sin stakkels lille søn. Det skal der laves om på nu..


    OVERDRAMATISERET TV-FILM

    Der bliver ikke lagt fingre imellem i dette tilnærmelsesvist eventyrlige tv-kærlighedsdrama. Det kan næppe blive mere svulstigt i udtryk og skuespil, og man kan ikke undgå at blive bare en smule grebet af det eventyrlige præg.


    En forsømt dreng
    Den unge og smukke barnepige Elizabeth ankommer til et stort gods på landet, hvor hun skal forsøge at tage hånd om en lille dreng, der er skrækkeligt forsømt af sin far.

    Et dødbringende træk
    Hvor tidligere barnepiger har måttet give hurtigt op, kæmper Elizabeth bravt for at etablere kontakt mellem far og søn. Som en lille sidegevinst forelsker hun sig i den tilbagetrukne far - men det skal snart vise sig at være et nærved dødbringende træk.

    Tykt lag af kunstighed
    Man finder ikke en eneste scene, der er helt naturlig - det hele er tydeligt pakket ind i et tykt lag af kunstighed og overspil. Alligevel fascinerer filmen takket være det eventyrlige præg - et klassisk eksempel på 'prinsen på den hvide hest'.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1995, USA, Romantik, Drama, Børn på film, 90 min.

    Dansk titel: I midnatstimen (tv)
    Instr: Charles Jarrott Prod: Norman Denver, Robert Lantos Manus: Joe Wiesenfeld Baseret på: roman af Alicia Scott Foto: Robert Fresco Klip: Bruce Lange Mus: Charles J. Cozens