Uneasy Lies the Crown (1990)

    En snedig tandlæge myrder en patient – og det tager den gode kriminalbetjent Columbo flere dage at opklare hvordan.


    MORSOM COLUMBO-HISTORIE

    Columbo, sæson 9:

    Murder, a Self Portrait (1989)

    Columbo Cries Wolf (1990)

    Agenda for Murder (1990)

    Rest in Peace, Mrs. Columbo (1990)

    Uneasy Lies the Crown (1990)

    Murder in Malibu (1990)

     

    En af de mest finurlige Columbo-historier i lange tider: Den gode Los Angeles-kriminalbetjent Columbo kommer virkelig på en opgave, da han skal opklare mordet på en yngre mand. Sporene peger på offerets tandlæge, men hvordan bar denne sig i givet fald ad med at myrde?

    Karakteristisk Colombo-blanding
    Lige dele humor og alvor blomstrer i den for serien så karakteristiske Columbo-blanding. Peter Falk får i episoden glimrende modspil fra James Read i rollen som den arrogante tandlæge. Tilskueren kan kun måbe over den store opfindsomhed, som Steven Bochos manuskript lægger for dagen.

    Tydeligt tegn på kvalitet
    Det må siges at være et mere end tydeligt tegn på kvalitet, at en tv-episode kan være fascinerende og spændende, selvom man kender både mord, procedure og slutningen på forhånd.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1990, USA, Krimi, Drama, Columbo, 90 min.

    Dansk titel: Utrygt hviler et kronet hoved
    Instr: Alan J. Levi Prod: Penny Adams, William Link Manus: Steven Bocho Foto: Jack Priestley Klip: Richard Bracken Mus: James Di Pasquale