Nissebanden i Grønland (1989)

Flemming Jensen, Per Pallesen og Hans Dal har begået en lille genistreg med denne gennemsympatiske julekalender, som det er svært ikke at elske. Det er en meget vellykket fortsættelse af "Nissebanden" fra 1984.

Charme & naturskønhed
Lige dele charme, naturskønhed og vidunderligt typeskuespil gør denne julekalender til must see hver dag de 24 første dage i december.

Både for børn & voksne Historien appellerer både til børn og voksne. Nogle gange griner både børn og voksne af det samme, andre gange er der noget, som kun de voksne får fat i.

Herlige sange
Herlige sange og melodier af Hans Dal kæder serien sammen, og man kan få helt klump i halsen, når det sidste afsnit toner over skærmen juleaftensdag. Hvordan skal man kunne klare sig i de mørke dage uden Luntes vidunderligt barnlige logik, Hr. Mortensens store viden, Skippers drengede charme, Gemyses lillepigefriskhed og Puks banebrydende udtryk "tyyykt.."?!
 

Brug for assistance

Nissebanden kaldes til Grønland, hvor Julemanden har brug for deres assistance. Nissebanden bor i Julemandens kongsgård, hvor de skal fabrikere julegaver. Julemanden er på udkig efter to ønskesten, der er forsvundet på mystisk vis.

En julemandsforvandling
Samtidig er gårdejer Fiffig-Jørgensen hjemme i Holme-Olstrup stærkt interesseret i at lokke Julemanden til byen. Så interesseret, at han selv er villig til at gennemgå en julemandsforvandling. Da Fiffig-Jørgensen får fingre i de to ønskesten og bringer dem til Holme-Olstrup, går det grueligt galt, og han indser sine fejl og bringer stenene tilbage til Grønland.

Herligt skuespil
Blandt skuespillerne skal først og fremmest nævnes Arne Hansen, hvis Hr. Mortensen er forbilledlig og gør selv de mindre gode afsnit uforglemmelige. Arne Hansen døde desværre tre år efter indspilningerne af julekalenderen. Også Flemming Jensen er skøn - og Christoffer Bros bondske Fiffig-Jørgensen er ikke til at stå for.