Burglar (1987)

    Under et indbrud overværer en kvindelig tyv et mord og må nu i kamp for at bevise sin uskyld.


    JAMMERLIG KOMEDIE

    Whoopi Goldberg spiller i "Burglar" en rapkæftet og hårdtslående indbrudstyv med fingerfærdighed og kvikke bemærkninger.

    Smarte tricks
    Da hun under et simpelt indbrud overraskes og må gemme sig i klædeskabet, overværer hun et brutalt mord. Politiet finder selvfølgelig hurtigt frem til den mistænkte, og indbrudstyven må tage alle sine smarte tricks i brug for at bevise sin uskyld.

    Tragisk mangel på morskab
    "Burglar" præsenterer os for nærved tragisk mangel på morskab. Hvad der er ment som en morsom komedie med personer, der bør sige noget morsomt eller i det mindste se morsomme ud, ender i intetsigende rod med pinligt ringe skuespil og en historie, der næppe er set meget mindre inspireret. Selv John Goodman virker ualmindeligt kedelig i en lille birolle.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1987, USA, Komedie, Krimi, 102 min.

    Dansk titel: Tyven der vidste for meget
    Instr: Hugh Wilson Prod: Michael Hirsh, Kevin McCormick Manus: Joseph Loeb III, Matthew Wesiman, Hugh Wilson Baseret på: romaner af Lawrence Block Foto: William A. Fraker Klip: Frederic Steinkamp, William Steinkamp Mus: Bernard Edwards, Sylvester Levay