The Snapper (1993)

Barrytown-trilogien:

The Commitments (1991)

The Snapper (1993)

The Van (1996)

Den britiske instruktør Stephen Frears blev kendt for sine samtidskritiske karakterskildringer tidligt i sin karriere. Han fik sin Hollywood-debut i 1988 med rokoko-stilstykket Dangerous Liaisons (1988) med Glenn Close, Michelle Pfeiffer og John Malkovich.

Ublufærdig skildring
"The Snapper" er en tilbagevenden til det samtidskritiske i en ligefrem og ublufærdig skildring af en overbefolket britisk familie, der lever sammenklumpet i et lille rækkehus. Da den ældste datter Sharon i filmens begyndelse fortæller sine forældre, at hun er gravid, er det blot endnu et irritationsmoment i dagligdagen. Et par himmelvendte øjne fra moderen og en reprimande fra faderen - mere familiært overarbejde venter!

Kilder til frustration
Det, der egentlig er den største kilde til frustration, er, at Sharon ikke vil fortælle, hvem faderen til barnet er. Ikke engang veninderne får noget at vide. Der må stikke noget under, og langsomt røbes det da også, hvorfor Sharon har været så hemmelighedsfuld...

Himmelvendte øjne
De fire søskende har travlt med alt muligt andet, og moderen virker altid lidt irritabel og ugidelig, (og gider ikke bolle med sin mand, han har nemlig dårlig ånde, hvilket hun siger åbenlyst).

En fin film

Langsomt arbejder filmen sig imod et klimaks - da Sharon skal føde. Det går rigtig godt, og Sharon kan nu bidrage med endnu en skæbne til det trange rækkehus. "The Snapper" er en fin film. Skuespillet er den stærkeste side, for historien er bestemt ikke rekordsættende original.

Springende stil
Stephen Frears benytter en meget springende stil, hvor klippene er korte, og somme tider kan det være ret svært at nå at engagere sig, inden næste scene er i gang. Det klassiske familiedrama med skrig, råb, larm og kaos synes i længden lidt for brugt, og det skinner ofte igennem i filmoplevelsen.