Primary Colors (1998)

    Præsidenten i USA kæmper ihærdigt for at opretholde befolkningens tillid.


    DET SVÆRE VALG

    Netop som Bill Clintons sexskandale kørte på sit højeste, fik "Primary Colors" premiere i USA. Med en historie, der til forveksling kunne ligne den fra det virkelige præsidentliv.

    Det handler om tillid
    Det handler om tillid, troværdighed og trofasthed, en amerikansk beretning om amerikanere, når de skejer mest ud, nemlig op til et præsidentvalg. Historien rummer megen humor og selvironi, og casting og skuespil er udfordrende godt.
     

    Populær guvernør

    John Travolta spiller hovedrollen som den populære guvernør, Jack Stanton, der fører i meningsmålingerne kort før præsidentvalget. Han står således til at blive præsident, men så begynder de saftige historier om guvernørens sexaffære at dukke op i pressen.

    Sidespring & uartigheder
    Historier om guvernørens sidespring og uartigheder: Guvernøren er en levemand, som man sagtens kunne mistænke for at have brudt de gældende amerikanske normer for livsførelse.
     

    Arbejder på højtryk

    Men han gør naturligvis alt for at bevise sin uskyld, og hans trofaste frivillige, der hjælper deres idol, arbejder ligeledes på højtryk, også selvom de begynder at betvivle præsidentkandidaten.
     

    Et svært valg

    Sværest ser det ud for guvernørens kone, Susan, der hele tiden må overveje beskyldningerne og gøre op med sig selv, om hun tror på sin mand, skal blive hos ham og bakke ham op på tv - eller lade ham sejle sin egen sø, således at han med garanti taber valgkampen.

    Stresset puslespil
    I de allerførste dage bombarderer begge præsidentkandidater hinanden med grove beskyldninger, en del af dem er sikkert sande, og det er et forrygende stresset puslespil at få det hele til at falde på plads i sidste øjeblik.

    Konstant grådkvalt
    John Travolta passer fint i hovedrollen, ikke mindst fordi han slipper alle flødeboller løs med løsthængende kindkød og konstant grådkvalt stemme. Det er den amerikanske måde at vinde stemmer på, at agere alfaderlig, evigt medfølende på en måde, hvor man viser sine (falske) følelser.

    Potentiel førstedame
    Emma Thompson viser glimrende takter som potentiel førstedame, og også både Billy Bob Thornton og Adrian Lester træder i karakter. Det er en underholdende film med fart over feltet - og vigtigst af alt: Megen livgivende humor.



    Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024