The Hand That Rocks the Cradle (1992)

Det er med knyttede næver, stirrende øjne og på kanten af sædet man følger denne Curtis Hanson-thriller; en spændende, ganske nervepirrende og medrivende affære.

Temmelig forudsigelig
Skønt handlingen er temmelig forudsigelig, og historien på mange måder afgjort er krukket, så forføres man alligevel af dén atmosfære, der omslutter begivenhederne.

En ubehagelig læge
Den vordende mor, Claire Bartel, er på et besøg hos lægen. Her føler hun sig forståeligt nok krænket, da lægen er virkelig ubehagelig. Efter undersøgelsen bliver Claire og hendes mand Michael enige om at rette en klage mod lægen, og herefter kommer flere kvinder frem med lignende episoder.

En tragedie
Lægen skyder nu sig selv i sin villa, men tragedien til trods føler ægteparret Bartel og deres lille datter Emma sig nu sikre.

Hævntørst
Da den afdøde læges kone Peyton får nys om tragedien taber hun i sorg sit foster, og herefter vil hun have hævn over sit tab. Hun reflekterer på en babysitter-annonce, som Bartels har i avisen. Ved hjælp af sit kønne ydre og troværdige smil erobrer Peyton hurtigt stillingen og familien.

Psykopat på fri fod
Men hun viser hurtigt tegn på at ville ødelægge familiens tilværelse, skønt det et langt stykke hen ad vejen kun er tilskueren, der er klar over sammenhængen.

En ondskabsfuld kvinde
Langsomt men effektivt borer hun sig ind i familiens ømmeste punkter og spreder ødelæggelse og sorg. En udspekuleret og ondskabsfuld kvinde.

Fint skuespil
Filmen byder på flot fotografering med kameravinkler, der virkelig sætter de kreative sanser i svingninger. Samtidig er det fine skuespil en vigtigt brik i filmens univers.

En tand for meget
I slutningen får filmen lige en tand for meget i et klassisk overgearet klimaks (komplet med rigelig filmmusik), men der er alligevel ikke bid nok i dén tand til at vælte den effektive underholdning omkuld.