The Deer Hunter (1978)

    En gruppe vietnamkrigere med for stedse ødelagte sjæle tager sammen ud for at jage råvildt.


    BRUTALT OG RYSTENDE

    Et brutalt og ucensureret billede af Vietnamkrigen i bjergtagende billeder og med storslået skuespil over hele linjen. Det er beundringsværdigt, så kraftfulde præstationer, skuespillerne kan levere.

    Tre "akter"
    "The Deer Hunter" er på en måde opdelt i tre akter. Første akt er en meget udførlig miljøbeskrivelse på lige knap en times tid. Her lærer man karaktererne at kende på godt og ondt.

    Mandetur i bjergene
    Hovedpersonerne er Michael, Steven, Nick og deres brogede arsenal af venner. Vi følger dem i tykt og tyndt og stifter bekendtskab med selv de mindste svagheder hos hver enkelt. Første akt kulminerer i en ustyrligt smukt fotograferet herretur op i bjergene. Her skal vennerne på hjortejagt.

    Krigens ubarmhjertighed
    Straks efter klippes der brutalt til krigens ubarmhjertighed i Vietnam. Steven, Nick og Michael er taget til fange af en gruppe bizarre vietnamesere, som ynder at lade fangerne spille russisk roulette. Kun lige på et hængende hår lykkes det for amerikanerne at slippe med skrækken.

    Hårrejsende billeder
    Efter disse hårrejsende billeder fra krigens ækle kerne vender vi i tredje akt tilbage til USA for at følge det svære efterspil: Veteranernes hverdag er blevet et helvede – meget naturligt ovenpå alle disse vanvittigt umenneskelige begivenheder.

    Omfattende
    Filmen er meget omfattende. Dens miljø- og personbeskrivelser er fabelagtige, og der er heller ikke et ondt ord at sige om teknikken. Det kan dog være lidt svært at holde koncentrationen samtlige tre timer.

     

    De tre akter

    Måske mest fordi de tre akter synes lidt for selvstændige. Man får aldrig rigtig en helhedsfornemmelse ud af filmen. Det første akt er for langt i forhold til aktionen i krigen. Det, man må nyde i fulde drag, er det magnifikke skuespil og de flotte billeder.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1978, USA, Krig, Krigsdrama, Thriller, Drama, 175 min.

    Dansk titel: Deer Hunter
    Instr: Michael Cimino Prod: Barry Spikings, Michael Deeley, Michael Cimino, John Peverall Manus: Deric Washburn Foto: Vilmos Zsigmond Klip: Peter Zinner Mus: Stanley Myers
    Priser
    • AA - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespiller (De Niro)
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Walken)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Streep)
    • AA - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste originale manuskript
    • AAN - Bedste fotografering
    • AA - Bedste klipning
    • AA - Bedste lyd
    • GG - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Walken)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Streep)
    • GG-N - Bedste manuskript