3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

You´ve Got Mail
To New York'ere forelsker sig over internettet, men hvad sker der, når de står ansigt til ansigt?
HÆDERLIG ROMANTISK KOMEDIE
I en smart filmudgave af et postprogram siger en kæk stemme de tre ord, der danner filmens titel: "You've Got Mail". Disse ord klinger helt særligt stimulerende for to halvunge voksne, der hver især har fået nok af deres partner og søger nye græsgange via internettet.

Den yndige indehaver af en gammeldags indrettet boghandel, Kathleen Kelly, falder for superboghandleren, Joe Fox på grund af hans dybsindige e-mails.

Hyggeskriveri
Ingen af de to aner noget om hinanden, og et langt stykke hen ad vejen hyggeskriver de bare. Men så foreslår Joe, at de skal mødes, og det falder sammen med, at de i virkelighedens verden allerede har gjort bekendtskab med hinanden og fundet ud af, at de var skarpe og fjendtlige konkurrenter.

Happy ending på vej?
Som man har forudset det, sker der dog en vending, der muligvis kan føre de to sammen i en happy endning..

"You've Got Mail" leverer varen: Sød og hjertevarm amerikansk romantik, hvor vi må vente til sidste sekund med at få den endegyldigt lykkelige forløsning.

Godt skuespil
Filmen overlever først og fremmest på sit gode skuespil, især fra en velafbalanceret Tom Hanks. Hvis man beslutter sig for, at man ikke vil tage filmen for mere, end den er, kan man godt forlige sig med den i knapt to timer.

Utroværdig slutning
Stadigvæk slipper vi dog ikke helt for vamle scener, der kan give gåsehud og strithår på den væmmelige måde. Særligt slem og utroværdig er filmens slutning.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
You´ve Got Mail

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1998, USA, Romantik, 115 min
Dansk titel: You´ve Got Mail
Instr: Nora Ephron Prod: Nora Ephron  Manus: Nora Ephron, Delia Ephron  Foto: John Lindley  Klip: Richard Marks  Mus: George Fenton  
Medvirkende:
Tom Hanks (Joe Fox)
Meg Ryan (Kathleen Kelly)
Greg Kinnear (Frank Navasky)
Parker Posey (Patricia Eden)
Jean Stapleton (Birdie)
David Chappelle (Kevin)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.