4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Jeux interdits
En lille pige søger ind i landet, efter at hendes forældre er døde, og hun opbygger et venskab med en lidt ældre dreng.
STÆRKT PORTRÆT
En anderledes film om Anden Verdenskrig: Med udgangspunkt i en gruopvækkende historie, hvor den 5-årige pige, Paulette, ser sine forældre blive skudt, viser "Jeux interdits" barske sider af krigen lige fra begyndelsen.

En pige på egen hånd
Paulette må klare sig selv og søger ind i landet, hvor hun møder den flinke dreng, Michel, der tager hende med sig hjem. Her huses hun hos et jævnt og fattigt bondepar.

At fortrænge krigen
Men det er forholdet til Michel og deres mærkelige lege sammen, som filmen koncentrerer sig om. I et forsøg på at fortrænge den evigt overhængende krig med barndommens lege tager Michel og Paulette metoder i brug, som de voksne ikke kan forstå.

Kraftfuldt & hudløst
"Jeux interdits" er kraftfuld og hudløs i sit portræt af pigens rå kamp mod sorgen. I Robert Juillards stemningsfulde sort/hvide fotografering bliver pigens sorgfyldte øjne endnu mere ægte. Det er en film, der peger lige mod hjertet.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Jeux interdits

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Forbudte lege
Instr: René Clément Prod: Robert Dorfmann  Manus: René Clément, Jean Aurenche, Pierre Bost  Baseret på: roman "Les Jeux Inconnus" af Francois Boyer  Foto: Robert Juillard  Klip: Roger Dwyre  Mus: Narciso Yepes  
Medvirkende:
Georges Poujouly (Michel Dollé)
Brigitte Fossey (Paulette)
Amédée (Francis Gouard)
Laurence Badie (Berthe Dollé)
Suzanne Courtal (Madame Dollé)
Priser:
BD, Bedste europæiske film
CAN, Grand Prix Indépendant
AA, Bedste Udenlandske Film
AAN, Bedste Manuskript
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.