3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Bound
To lesbiske kvinder beslutter at tage sagen i egen hånd og rende med alle kontanterne.
INDTAGENDE EFFEKTIV THRILLER
En flot og stemningsfuld thriller, der formår at overraske og indfri høje forventninger. I hvert fald hvad angår skuespil og fotografering. Overordnet set en vellykket instruktørdebut fra brødrene Wachowski.

En kende for banal
Historien er en kende for banal indenfor sin genre til at kunne vælte tilskueren omkuld af begejstring. Men trods stedvise klichéer byder historien dog på rigtig mange kvaliteter, der gør filmen værd at se.

Da den meget egenrådige kvinde Corky flytter ind på tiende etage i en bolig, støder hun som det første ind i sin hæst talende og vældig sexede nabo Violet.

Lesbisk kærlighed
Deres seksuelle strømninger går imod hinanden, og inden længe har de indledt et forhold. Det må Violets mand Caesar naturligvis ikke vide noget om. Han har netop med en smule besvær fået over $2 millioner hjem smurt ind i blod - penge han har "indkasseret" fra sit arbejde i den hemmelige mafia.

At rejse fra det hele
Corky og Violet går i ophidsede planer om at rejse væk fra det hele sammen. Men det er deres mål at narre Caesar og tage de mange penge med på rejsen. Corky har med sin meget veludviklede praktiske sans helt styr på planen, og alt er planlagt ned i mindste detalje.

Uheldigvis opstår der uventede komplikationer, og den planlagte smertefri flugt skal vise sig at få uhyre smertefulde konsekvenser for både Caesar og hans kvindelige modarbejdere.

Saftige erotiske møder
"Bound" fungerer effektivt som nervepirrende thriller-underholdning. De to kvindelige skuespillere gør det voldsomt overbevisende, ikke mindst i deres meget saftige erotiske møder.

Distanceret selvtillid
Jennifer Tillys Violet udstråler en distanceret selvtillid, og hendes stemme er meget hemmelighedsfuld og i sin hvisken temmelig opsigtsvækkende. Gina Gershons Corky er barsk og rå, tiltrækkende i sin ydre feminine skønhed, anderledes og interessant i sin indre "mand".

Skræmmende selvkontrol
Lidt i baggrunden yder Joe Pantoliano voldsomme maskuline strømninger til den elektrisk ladede historie. Pantolianos Caesar er i sit flintrende raseri med en til tider alligevel skræmmende selvkontrol et ganske betydningsfuld og fuld af udstråling.

Strømlinet
De strømlinede og yderst delikate billeder er komponeret med en fabelagtig sans for æstetik, og det er virkelig en nydelse for tilskueren.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Bound

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Bound
Instr: Andy Wachowski, Larry Wachowski Prod: Andrew Lazar, Stuart Bros.  Manus: Larry & Andy Wachowski  Foto: Bill Pope  Klip: Zach Staenberg  Mus: Don Davis  
Medvirkende:
Jennifer Tilly (Violet)
Gina Gershon (Corky)
Joe Pantoliano (Caesar)
John P. Ryan (Mickey Malnato)
Christopher Meloni (Johnnie Marzzone)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.