3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Insider, The
En ihærdig tv-journalist får overtalt en tobaksbagmand med insiderviden om nikotins vanedannelse til at medvirke i et tv-interview.
MICHAEL MANN-HÅNDVÆRK
Instruktør Michael Mann beviser med "The Insider" endnu engang, at han er en instruktør, der er værd at bide mærke i. Ikke helt som de andre, mere omhyggelig: Dvælende og med en beundringsværdig sans for komposition og æstetik.

Han ved for meget
"The Insider" er den sande historie om Jeffrey Wigand, en tidligere topansat hos en amerikansk tobaksgigant, som nu er til fare for koncernen, da han besidder insiderviden, der for alt i verden ikke må nå den amerikanske befolkning.

Tv-journalisten, Lowell Bergman, er meget interesseret i at få lokket informationerne ud af Wigand, og journalistens ihærdighed og evne til at overbevise bærer frugt. Wigang indvilliger i at medvirke i et stort tv-interview.

Nu er det meningen, at tobaksindustrien skal syde i fedtefadet, fordi den har bildt befolkningen ind, at nikotin ikke er vanedannende. Wigand kan bevise det modsatte.

Seje retssager
Gennem lange og seje samtaler og retssager lykkes det Wigand og Bergman at nå et langt stykke, men da vejen endelig er banet for offentliggørelse, bakker tv-stationen ud.

Wigand har måttet give familien anden prioritet under den stressende periode, konen og børnene vil ikke stå model til de dødstrusler, familien modtager - samt de vagter, som Bergman er nødt til at placere i Wigands villa.

En æstetisk nydelse
Filmen er stilfuld og fotografisk meget inspirerende. Indstilling efter indstilling er en nydelse for filmelskere med et æstetisk øje.

Skuespillet følger det tekniske niveau med fuld overbevisning. Russell Crowe er bestemt sin Oscar-nominering værdig i en rolle, der giver alle muligheder for at vise talent - Crowe udnytter den.

Al Pacino udgør glimrende modspil, ligesom andre meget stærke skuespillerkræfer yder gode bidrag til intensiteten.

En halv time i overkanten
Skønt filmen er både flot og gribende, kan man næsten ikke holde koncentrationen hele vejen igennem. Med sine to og en halv times varighed placerer "The Insider" sig i den efterhånden kendetegnende "Michael Mann-ende", og det er måske nok lige godt en halv time i overkanten.

I sidste ende bliver det for anmassende stereotypt med de mange mobiltelefonsamtaler på kryds og tværs i kampens hede.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Insider, The

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1999, USA, Krimi, 148 min
Dansk titel: Insider, The
Instr: Michael Mann Prod: Pieter Jan Brugge, Michael Mann  Manus: Eric Roth, Michael Mann  Baseret på: artiklen "The Man Who Knew Too Much" af Marie Brenner  Foto: Dante Spinotti  Klip: William Goldenberg, David Rosenblum, Paul Rubell  Mus: Pieter Bourke, Lisa Gerrard  
Medvirkende:
Al Pacino (Lowell Bergman)
Russell Crowe (Jeffrey Wigand)
Christopher Plummer (Mike Wallace)
Diane Venora (Liane Wigand)
Philip Baker Hall (Don Hewitt)
Lindsay Crouse (Sharon Tiller)
Stephen Tobolowsky (Eric Kluster)
Gina Gershon (Helen Caperelli)
Michael Gambon (Thomas Sandefur)
Rip Torn (John Scanlon)
Priser:
AAN, Bedste Adopterede Manuskript
AAN, Bedste Lyd
AAN, Bedste Klipning
AAN, Bedste Instruktør
AAN, Bedste Fotografering
AAN, Bedste Skuespiller (Crowe)
AAN, Bedste Film
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.