3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Whose Life is it Anyway?
En lam mand ligger på sygehuset og ønsker at dø, men det tillader systemet ikke.
AKTIV DØDSHJÆLP?
Enhver vil vel gerne bestemme over sit eget liv, også i tilfælde af, at man efter en bilulykke er blevet lam fra halsen og nedefter og aldrig mere vil komme til at kunne bevæge sig.

Hvem skal bestemme?
Det at kunne tage stilling til, om man ønsker at leve videre, eller om man hellere vil dø. Skal det være lægens afgørelse, eller kan man selv få lov til at bestemme?

Emnet tager instruktør John Badham op i denne film med både følelse og forståelse, og man kommer til at tænke over tingene, efterhånden som filmen skrider frem.

Velovervejet ironi
Med en fin dvælen og smuk billedkomposition formår står temaet stærkere, oven i købet blottet for vammeltsøde og teatralske tårestrømme - i stedet hersker en velovervejet ironi og humor, som på en langt mere effektiv måde vækker følelserne til live.

Døden den bedste udvej
Richard Dreyfuss spiller hovedrollen som den lammede skulptør, Ken Harrison. For at overleve efter sin ulykke må han blive på sygehuset til evig tid. Men efterhånden som det begynder at gå op for ham, at han er en krøbling, bliver han fast betuttet på, at døden er den bedste udvej.

Da overlægen ikke ønsker at hjælpe ham med at dø, hyrer Ken en advokat, der gennem intensiv efterforskning sørger for, at Ken ender i retten (på sygehuset). Men hvis liv er det egentlig?

Frygt & vrede
Richard Dreyfuss yder i den altdominerende hovedrolle en ganske stærk præstation, der lyner af frygt, vrede og vilje gemt bag flere lag sarkasme og selvironi.

I gode biroller ses blandt andre John Cassavetes og Christine Lahti.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Whose Life is it Anyway?

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
1981, USA, Drama, 114 min
Dansk titel: Det er vel mit liv?
Instr: John Badham Prod: Lawrence P. Bachmann  Manus: Brian Clark, Reginald Rose  Foto: Mario Tosi  Klip: Frank Morriss  Mus: Arthur B. Rubinstein  
Medvirkende:
Richard Dreyfuss (Ken Harrison)
John Cassavetes (Dr. Michael Emerson)
Christine Lahti (Dr. Clare Scott)
Bob Balaban (Carter Hill)
Kenneth McMillan (Judge Wyler)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.