3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Black Rain
To hårdkogte betjente fra USA tager til Japan, hvor de støder på mafiaen og bliver endnu mere hårdkogte.
KLICHÉREGNBYGER
Instruktør Ridley Scott forstår at variere sig. Han har lavet mestergyset Alien (1979), den stemningsfulde science fictionfilm Blade Runner (1982), han har forsøgt sig med verdenshistorie i storfilmen 1492: Conquest of Paradise (1992) og opnåede stor succes med road-movie'en Thelma & Louise (1991).

Hårdkogt film
I 1989 syntes han åbenbart, det var på tide at prøve kræfter med actiongenren, nærmere bestemt en hårdkogt film om mafiaen i Japan med den spektakulære titel "Black rain".

Michael Douglas spiller en amerikansk betjent, der elsker at leve livet farligt. Hurtige motorcykler er lige ham. Hans makker spilles af Andy Garcia, hvis drengede udseende på alle måder er Douglas' modsætning.

Grumme forbrydere bag tremmer
Men én ting kan de være fælles om: De er betjente, og så gælder det bare om at fange grumme forbrydere og få sat dem bag tremmer.

Midt i den amerikanske storby dukker en ballademager fra Japan op. Han strøer om sig med revolverkugler og andres blod, og man kan se på hans sammenbidte, overlegne udtryk, at han er ude på noget rigtig ulovligt.

Slemme bagmænd
Det lykkes Douglas og Garcia at få lagt denne japser i håndjern, så han kan blive eskorteret pr. fly til Japan, hvor han vil blive modtaget af det lokale politi. Men politiet er også banditter. De har nemlig klædt sig ud som politi og er i virkeligheden slemme bagmænd og gode venner af den tilfangetagne.

Nu må Douglas og Garcia i aktion i de japanske gader for at få fat i de grumme forbrydere. Politimesteren i Japan vil ikke have, at de to amerikanere bærer våben, i stedet kan de få en japansk betjent til at hjælpe sig.

Hævnen er sød
I begyndelsen er denne betjent ikke særlig villig, men da Douglas' makker bliver halshugget af forbryderen, bliver Ken nødt til at hjælpe, nu da den hævngerrige Douglas har taget sagen i egen hånd. Herefter går alt (også) nøjagtig som ventet.

Rodet & uoriginalt
Historien i "Black Rain" er ubeskriveligt rodet og uoriginal. Fyldt med klichéer til bristepunktet og overmalet med slappe dialoger, så tilskueren ret hurtigt må opgive at hænge på.

Flot fotograferet
Filmen vinder en del ved sin flotte fotografering, der i de bedste scener indfanger noget af den centrale storbyens puls, både i USA og Japan.

Vægt på volden
Der er vægt på det unødvendigt voldelige og usmageligt blodige. Man har svært ved at lade være ved ikke at kritisere filmen en smule for dens åbenlyse anvendelse af tju-bang-læderjakke-mafia-sur-cigar-standard, som vi kender det fra et utal af halvdårlige amerikanske actionfilm.
Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Black Rain

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1989, USA, Action, 122 min
Dansk titel: Black Rain
Instr: Ridley Scott Prod: Stanley R. Jaffe, Sherry Lansing  Manus: Craig Bolotin, Warren Lewis  Foto: Jan De Bont  Klip: Tom Rolf  Mus: Hans Zimmer  
Medvirkende:
Michael Douglas (Det. Sg. Nick Conklin)
Andy Garcia (Det. Charlie Vincent)
Ken Takakura (Ass. Inspector Mashahiro Matsumoto)
Kate Capshaw (Joyce)
Yusaku Matsuda (Kogi Sato)
Luis Guzman (Frankie)
Tim Kelleher (Bobby)
Priser:
AA, Bedste lyd
AAN, Bedste lydeffekts klipning
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.