3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

U-571
Nerverne kommer på en hård prøve, da en amerikansk ubåd skydes i sænk, og besætningen er nødsaget til at sejle videre i fjendes efterladte båd.
KLAUSTROFOBI FOR KRÆSNE
Det er ikke svært at få øje på, hvor instruktør Jonathan Mostow har hentet sin inspiration til ubådsfilmen "U-571". Fra start til slut finder man talrige lighedspunkter med Wolfgang Petersens mesterlige Das Boot (1981).

I ubådsfilmeliten
Man må sige til instruktørens fordel, at inspirationen ikke kun kommer udefra men så sandelig også indefra. Mostows film kandiderer bestemt til en plads i ubådsfilmeliten.

Spænding på alle kedler
Der er spænding og nerve på alle kedler fra start til slut, og på nær en stedvis anmassende patriotisk stemning af amerikansk variant er der ikke noget, som kan fjerne opmærksomheden fra de 110 minutters underholdning.

Ubådskaptajn Mike Dahlgren og hans næstkommanderende, Andrew Taylor og Chief Klough bliver under Anden Verdenskrig sendt på togt for at finde og tilintetgøre en tysk ubåd.

Forklædt som tyskere
Den tyske ubåd ser vi i starten af filmen i store vanskeligheder efter nærkontakt med en allieret dybhavsbombe. Forklædt som tyskere nærmer amerikanerne sig hastigt de uvidende tyskere, men det skal gå så grueligt galt for besætningerne på begge sider.

Nu indledes en nervekrig af de seje med blod, sved og tårer i kamp for overlevelse.

Overbevisende kulisse
Filmen udspiller sig i en imponerende og først og fremmest overbevisende ubådskulisse med gode varierende islæt fra livet på den anden side af overfladen. Skuespillet er flot, i særlig grad imponerer et par af de unge og ukendte med troværdig angst i koldsvedt krigsstress.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
U-571

Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7Karakter: 5 ud af 7
Fakta om filmen
2000, USA, Krig, 118 min
Dansk titel: U-571
Instr: Jonathan Mostow Prod: Dino De Laurentiis, Martha De Laurentiis  Manus: Jonathan Mostow, Sam Montgomery, David Ayer  Foto: Oliver Wood  Klip: Wayne Wahrman  Mus: Richard Marvin  
Medvirkende:
Matthew McConaughey (Lt. Andrew Taylor)
Harvey Keitel (Chief Klough)
Bill Paxton (Lt. Commander Mike Dahlgren)
Jon Bon Jovi (Lt. Pete Emmett)
Jake Weber (Lt. Hirsch)
Priser:
AA, Bedste Lydeffekts Klipning
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.