3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Tightrope
En politibetjent og enlig familiefar kommer selv i søgelyset i forbindelse med en række mord.
ALENEFAR PÅ GLATIS
"Tightrope" byder på traditionel spænding med Clint Eastwood som indadvendt og usikker politibetjent, der bor alene med sine to døtre i et rækkehus i New Orleans. Og det utraditionelle ved Eastwoods rolle er i sig selv noget, der lægger op til spænding.

Fuld af fart
Fint teknisk arbejde, ledet af instruktør og manuskriptforfatter Richard Tuggle, er i høj grad medvirkende til at gøre filmoplevelsen interresant; de flotte kamerature og et hav af specielle vinklinger og lyssætininger er delikate og fuld af fart.

Alenefar med to døtre
Wes Block er alenefar med to unge døtre. Når nattens mørke har sænket sig over New Orleans, pleger Wes at gå i byen for at besøge en prostitueret. Det er lidt en splittelse, når han til daglig arbejder med opklaring af mordsager, hvori prostituerede ofte er indblandet.

Samtidig hærges bydelen af en række brutale kvindemord, og Wes finder efterhånden ud af, at morderen følger efter ham og derefter myrder den ludder, Wes aftenen forinden har været i seng med.

Støtte finder han hos en fremmed kvinde, der dukker op på politistationen. Inden længe fatter de to sympati for hinanden, og det er en af filmens stærke sider, at deres forhold ikke beskrives med fuldt fokus på sex.

Over-voldsomt klimaks
Nu arbejder Wes ekstra ihærdigt for at få fat på morderen, men selvom han kommer til at stå ansigt til ansigt med ham i sit eget rækkehus, falder afgørelsen først i et over-voldsomt klimaks i filmens slutning.

"Tightrope" er en dyster, intens thriller med en velspillende Clint Eastwood i hovedrollen. Gennem filmen opbygges et hav af spændinger, og i historien finder man mange finurlige sidehistorier, der uforudsigeligt kædes sammen.

Vibrerende musik
Det er dog forholdsvis tåbeligt, at morderen altid præsenteres med en vibrerende synthesizertone, når vi vel at mærke ser hans blå tennissko med gule snørebånd, der lige indtil filmens slutning er det eneste, vi forbinder ham med.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Tightrope

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1984, USA, Thriller, 117 min
Dansk titel: Strømer på stregen
Instr: Richard Tuggle Prod: Clint Eastwood, Fritz Manes  Manus: Richard Tuggle  Foto: Bruce Surtees  Klip: Joel Cox  Mus: Lennie Niehaus  
Medvirkende:
Clint Eastwood (Wes Block)
Geneviève Bujold (Beryl Thibodeaux)
Dan Hedaya (Detective Molinari)
Alison Eastwood (Amanda Block)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.