3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Three Amigos!
Tre fjolleaber med en fælles drøm om filmkarriere og glamour bliver ved en fejltagelse helte i en westernflække.
HYPERPLAT UNDERHOLDNING
Der er godt skub i denne ustyrligt platte westernkomedie: Hele tiden er underholdningen til at få øje på. Man keder sig ikke, men man korser sig ind imellem. Det er simpelt hen for dårligt lavet.

Umorsomme komikere
Ganske vist er både Chevy Chase, Steve Martin og Martin Short med i billedet det meste af tiden, men rent faktisk kunne man godt undvære en 2-3 stykker af dem i mange af scenerne. Mest anonym er Chevy Chase. Steve Martin overspiller (som sædvanlig), mens Martin Short faktisk er ret morsom.

Filmen skal forestille at foregå i det tidlige tyvende århundrede. De tre hovedpersoner bliver vraget fra en ellers lovende karriere som skuespillere i Hollywood.

Telegram med opfordring
Her har de en overgang indspillet korte film som "The Three Amigos". Men en tilfældig ulykkelig mexikansk kvinde har set de tre i biffen, og hun sender dem et telegram.

Eksperter i at være til grin
Hun tror, at de kan skræmme landsbyens ondsindede plageånder væk, men her tager hun fejl. De tre venner kan ikke ret meget andet end at være til grin. Men efter nogle uger i Mexico, finder de ud af, at der ikke er meget at vende tilbage til, og de tager kampen op på deres helt egen måde.

Scenografien er overbevisende. Det har ikke været en helt billig film. Et par småsjove sange spiller også en væsentlig rolle i denne brogede komedie.
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Three Amigos!

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Three Amigos!
Instr: John Landis Prod: Lorne Michaels, George Folsey Jr.  Manus: Steve Martin, Lorne Michaels, Randy Newman  Foto: Ronald W. Browne  Klip: Malcolm Campbell  Mus: Elmer Bernstein  
Medvirkende:
Chevy Chase (Dusty Bottoms)
Steve Martin (Lucky Day)
Martin Short (Ned Nederlander)
Alfonso Arau (El Guapo)
Joe Mantegna (Harry Flugleman)
Phil Hartman (Sam)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.