3467 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Tequila Sunrise
En forhenværende narkobagmand har svært ved at ryste kriminalitetssporet af sig.
LIGEGYLDIG HISTORIE
Instruktør og manuskriptforfatter Robert Towne evner her at instruere sine rigtig dygtige og "hotte" skuespillere med stor overbevisning, men hvad han begaver sin film med hvad angår at hive det bedste frem i dygtige skuespillere, det ødelægger han til gengæld ved at placere skuespillet i en ualmindeligt overfladisk og møgkedelig formidling.

Narkotikahandel
En rig mand, kaldet McKussic, spiser hver aften på en dyr restaurant, hvor den yndige og tiltalende tjenerinde, Jo Ann, vimser omkring. Men McKussics penge stammer åbenbart fra helt og aldeles ulovlig handel med narkotika, og selvom han påstår, han ikke længere handler med skidtet, må han alligevel ligge under for politiets systematiske overvågning.

For da først McKussics gode gamle ven, Frescia, har åbnet øjnene for McKussics ulovligheder, er der ingen vej udenom besværlige undvigemanøvrer. Frescia er nemlig en effektiv politimand, der ikke lader sig neddysse af gamle venskaber.

Tvivlsomt univers
I kulissen står tjenerinden Jo Ann og ser på, mens hun langsomt kommer tættere på både McKussic og Frescia. Der går et godt stykke tid, inden hun egentlig fatter, hvad der foregår, men efterhånden er også hun så småt viklet ind i det tvivlsomme univers.

En hed affære
Inden da har hun haft en hed affære med Frescia, men efter hun har hørt om McKussics farefulde tilværelse, tiltales hun af ham og alle hans penge, og kærligheden flyttes.

Imens kæmper Frescia for at løse sagen. Han troede, McKussic var færdig med narkotikahandel, men McKussic har alligevel lovet en sidste handel med den mexicanske stofhandler, Carlos.

Flotte silhuetbilleder
Det er historien, som nævnt ikke ligefrem det helt store, men filmen højnes meget af Conrad L. Halls oscarnominerede, stemningsfulde fotografering. Læg mærke til de utroligt farvestærke og smukt komponerede silhuetbilleder i solnedgangens skær ved havet. Filmens titel lægger op til morgenfriske billeder, og hvad får vi?
Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Tequila Sunrise

Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7Karakter: 2 ud af 7
Fakta om filmen
1988, USA, Krimi, 110 min
Dansk titel: Tequila Sunrise
Instr: Robert Towne Prod: Thom Mount  Manus: Robert Towne  Foto: Conrad L. Hall  Klip: Claire Simpson  Mus: Dave Grusin  
Medvirkende:
Mel Gibson (McKussic)
Michelle Pfeiffer (Jo Ann)
Kurt Russell (Frescia)
Raul Julia (Carlos/Escolance)
J.T. Walsh (Maguire)
Arliss Howard (Lindroff)
Priser:
AAN, Bedste Fotografering
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.