3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Stakeout
En overvågningsbetjent og hans makker får øjne på stilke af at beskue genbokvinden.
VELOPLAGT SPÆNDINGSKOMEDIE
Denne John Badham-actionkomedie kombinerer effektivt og smertefrit intens spænding med morsomheder, og tre veloplagte skuespillerpræstationer gør filmen relativt slugbar.

Chris Leece og hans kompagnon, Bill Reimers, er efter en mislykket politiaktion midlertidigt blevet degraderet til overvågningsarbejde.

Forelsket i en kikkert
En forbryder er sluppet ud af fængslet, og politichefen vil have, at Chris og Bill skal overvåge forbryderens tidligere kæreste. Fra posten på den anden side af kvindens bolig forelsker Chris sig gennem kikkerten ret hurtigt, og hans ihærdige overvågningsarbejde giver ham mulighed for at komme i tættere kontakt med hende.

Kvinden, Maria McGuire, er charmerende og svær at modstå. Maria kender Chris som manden "Bill" fra telefonselskabet. En forelskelse lurer, til politimakkerens store irritation.

Chris stilles sent i filmen ansigt til ansigt med Marias tidligere forbryderven, hvilket fører til et voldsomt dramatisk og samtidig yderst overdrevet klimaks.

Dialogen slår gnister
Det er hovedsaglig dialogen, der slår gnister og skaber de mange morsomheder i filmen. Richard Dreyfuss folder sig ud i stor stil. Han er ikke særlig troværdig som politimand (desuden er han vist for lav), mens hans charmerende, kejtede telefonmand i al sin utroværdighed er ganske fint ramt.

Forudsigeligheden vinder
"Stakeout" kaster ind imellem tilskueren rundt i tå-krummende spændingslatterkrampe - ganske underholdende. Men der er også alt for megen forudsigelighed sluttet til den mættede historie. Og en særdeles uoriginal slutning ødelægger den ellers festlige affære.

I 1993 efterfulgt af "Another Stakeout".
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Stakeout

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
Dansk titel: Øjne i nakken
Instr: John Badham Prod: Jim Kouf, Cathleen Summers  Manus: Jim Kouf  Foto: John Seale  Klip: Tom Rolf, Michael Ripps  Mus: Arthur B. Rubinstein  
Medvirkende:
Richard Dreyfuss (Chris Leece)
Emilio Estevez (Bill Reimers)
Madeleine Stowe (Maria McGuire)
Aidan Quinn (Richard "Stick" Montgomery)
Forest Whitaker (Jack Pismo)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.