3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Simple Plan, A
Da et par bondske fyre finder et nedstyrtet fly og en kuffert fyldt med penge begynder en desperat kamp for ikke at blive gennemskuet.
UPOPPET SPÆNDING
Forfriskende amerikansk thriller. Der er godt med spænding og intensitet i historien, man hænger på og nyder det.

I en lille amerikansk flække bor Hank Mitchell og hans kone, Sarah. Da Hank en dag tilfældigvis sammen med sin enfoldige bror, Jacob, og dennes ven, Lou, opdager et nedstyrtet fly inde i skoven, bliver det begyndelsen til en total omvæltning af de små landsbytilværelser.

Et kæmpe fund
Blandt vragresterne ligger en taske med $4.4 millioner. Skal de gemme pengene eller gå til politiet? De beslutter sig for det første. Men det er ikke let for Hank at udtænke en skudsikker plan, når hans medsammensvorne er temmeligt smådumme. De får let talt over sig. Utroligt nok er konen med på planen, og Hank skjuler pengene.

Alt går galt
Fra nu af begynder alt at gå galt, og tilværelsen ænder fuldstændig karakter. Dette er skildret på en behagelig, rolig og troværdig måde. Det meste af tiden kan man identificere sig med historien, men der er alligevel nogle småting, der bliver for iøjnefaldende.

Almoderlige grimasser
For eksempel er der for meget velvilje fra Sarahs side. Det forekommer ikke sandsynligt. Bridget Fonda er samtidig filmens dårligste skuespiller med en række malplaceret almoderlige grimasser.

Gennemskueligt plot
Ligeledes kan man godt blive træt af det lidt for gennemskuelige plot, hvori den amerikanske drøm optræder i skikkelse af nogle millioner i umærkede hundrededollarseddeler.

Gudskelov kompenseres der for disse klichéer med herligt skuespil fra især Billy Bob Thornton. Hans karakteristik af den enfoldige Jacob er vindunderlig. Bill Paxton har svært ved at trække det store læs som filmens 'mest begavede'.

Pæn fotografering
Den pæne og naturinddragende fotografering er med til at øge intensiteten og skrabe lidt af det værste Hollywood af "A Simple Plan".
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Simple Plan, A

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1999, USA, Thriller, 116 min
Dansk titel: simpel plan, En
Instr: Sam Raimi Prod: James Jacks, Adam Schroeder  Manus: Scott B. Smith  Baseret på: roman af Scott B. Smith  Foto: Alar Kivilo  Klip: Eric L. Beason, Arthur Coburn  Mus: Danny Elfman  
Medvirkende:
Bill Paxton (Hank Mitchell)
Billy Bob Thornton (Jacob Mitchell)
Bridget Fonda (Sarah Mitchell)
Cary Cole (Baxter)
Brent Briscoe (Lou)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.