The Quick and the Dead (1995)

Bombet tilbage til stenalderen af håbløse klichéer, og præget af udtryksløst, rutinepræget skuespil, er "The Quick and the Dead" udelukkende billig Hollywood-industriunderholdning.

En cowgirl får hævn
Noget så alternativt som en kvindelig cowboy med seksløbere ved hoften og hævngerrige blikke rider ind i en gudsforladt flække. Hun er kommet for at meje byens borgmester ned i dennes årlige skydekonkurrence.
 

Livet i ruiner

Mange år forinden lagde borgmesteren nemlig kvindens liv i ruiner, og nu er hævnens time kommet. (Næsten) ligeså skydedygtig og koldblodig som mændene udfordrer kvinden de plaffegale mænd, indtil hun (helt uventet?) står ansigt til ansigt med borgmesteren.

Liderlige cowboys
Imellem de grumme dueller tilbedes kvinden både af ækle mænd (svedstinkende og med skæve tænder) og af en renvasket og kæmmet teenager (Leonardo DiCaprio), men kun en bagbundet præst med skægstubbe og halvlangt hår kan lokke de feminine sider frem i kvinden for en stund.

Håbløs rolle
Sharon Stones hårdhudede fremtræden er ligeså plat, som den er latterlig: En i forvejen dårligt udnyttet skuespillerinde i endnu en håbløs rolle.

Fortærsket tema
Historiens fortærskede hævntema gentages til absurd ukendelighed - hver gang i de samme moderne og trendy kameravinklinger og hurtige zoomklip og med fuldbyrdet sandblæst musik af Alan Silvestri.