3473 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Primary Colors
Præsidenten i USA kæmper ihærdigt for at opretholde befolkningens tillid.
SELVIRONISK PORTRÆT
Netop som Bill Clintons sexskandale kørte på sit højeste, fik "Primary Colors" premiere. En historie, der til forveksling kunne ligne den fra det virkelige præsidentliv.

Det handler om tillid
Det handler om tillid, troværdighed og trofasthed, en amerikansk beretning om amerikanere, når de skejer mest ud, nemlig op til et præsidentvalg. Historien rummer megen humor og selvironi, og casting og skuespil er udfordrende godt.

John Travolta spiller hovedrollen som den populære guvernør, Jack Stanton, der fører i meningsmålingerne kort før præsidentvalget. Han står således til at blive præsident, men så begynder de saftige historier om guvernørens sexaffære at dukke op i pressen.

Sidespring & uartigheder
Historier om guvernørens sidespring og uartigheder: Guvernøren er en levemand, som man sagtens kunne mistænke for at have brudt de gældende amerikanske normer for livsførelse.

Men han gør naturligvis alt for at bevise sin uskyld, og hans trofaste frivillige, der hjælper deres idol, arbejder ligeledes på højtryk, også selvom de begynder at betvivle præsidentkandidaten.

Sværest ser det ud for guvernørens kone, Susan, der hele tiden må overveje beskyldningerne og gøre op med sig selv, om hun tror på sin mand, skal blive hos ham og bakke ham op på tv - eller lade ham sejle sin egen sø, således at han med garanti taber valgkampen.

Stresset puslespil
I de allerførste dage bombarderer begge præsidentkandidater hinanden med grove beskyldninger, en del af dem er sikkert sande, og det er et forrygende stresset puslespil at få det hele til at falde på plads i sidste øjeblik.

Konstant grådkvalt
John Travolta passer fint i hovedrollen, ikke mindst fordi han slipper alle flødeboller løs med løsthængende kindkød og konstant grådkvalt stemme. Det er den amerikanske måde at vinde stemmer på, at agere alfaderlig, evigt medfølende på en måde, hvor man viser sine (falske) følelser.

Potentiel førstedame
Emma Thompson viser glimrende takter som potentiel førstedame, og også både Billy Bob Thornton og Adrian Lester træder i karakter.

Det er en underholdende film med fart over feltet - og vigtigst af alt: Megen livgivende humor.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Primary Colors

Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7Karakter: 4 ud af 7
Fakta om filmen
1998, USA, Drama, 134 min
Dansk titel: Præsidentkandidaten
Instr: Mike Nichols Prod: Mike Nichols, Michael Haley  Manus: Elaine May  Baseret på: roman af Joe Klein  Foto: Michael Ballhaus  Klip: Arthur Schmidt  Mus: Ry Cooder, Carly Simon  
Medvirkende:
John Travolta (Gov. Jack Stanton)
Emma Thompson (Susan Stanton)
Billy Bob Thornton (Richard Jemmons)
Maura Tierney (Daisy Green)
Larry Hagman (Gov. Fred Picker)
Diane Ladd (Mamma Stanton)
Allison Janney (Miss Walsh)
James Earl Jones (CNN Voiceover (stemme))
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.