Revanche (2008)

    En løsladt kriminel med en prostitueret kæreste planlægger et bankrøveri, der kan få drømmene til at gå i opfyldelse, og hvor intet kan gå galt..


    RØVERI MED SLAGSIDE

    Østrigs oplæg til en Oscar i 2009: "Revanche" har den narrative skævhed med tendens til multiplot, der plejer at gå rent ind hos forskellige juryer.

    Væk fra det hele
    Det er historien om den kriminelle Alex, der kærester med den wiener-prostituerede Tamara og gerne vil væk fra det hele.

    Intet kan gå galt..
    Men det kræver et bankrøveri, før alle drømmene kan gå i opfyldelse. Alex forsikrer Tamara om, at intet kan gå galt, men det skal snart vise sig ikke at holde stik.

    Forvirrende start
    Efter en forvirrende start, hvor filmen stikker lidt i øst og vest, begynder trådene at samle sig, og der kommer lidt kød på de enkelte figurer.

    Sammenbidt krydret
    Her er Alex den mest interessante og sammenbidt krydrede personlighed, der i Johannes Krischs portrættering bliver både farverig og uforudsigelig.

    Ikke ubetinget kønt
    I mindre roller imponerer både Andreas Lust og Ursula Strauss i sammensatte roller - der er nemlig rigelig fatalisme og katastrofe at kaste sig over som skuespiller, hvilket ikke er nogen ubetinget skøn ingrediens.

    Overdramatiske elementer
    Det former selvfølgelig en spænding, men handlingens opkog på det fantastiske har en del uelegante slagsider: Her er ganske enkelt for mange tungt overdramatiske elementer.

    Ærlig indpakning
    "Revanche" er en vinder i sin ærlige indpakning, hvor billederne fortæller en ærlig historie, og hvor fravalget af musik er en stærk medspiller.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, Østrig, Krimi, Drama, Romantik, 121 min.

    Dansk titel: Revanche
    Instr: Götz Spielmann Prod: Sandra Bohle, Mathias Forberg, Götz Spielmann, Heinz Stussak Manus: Götz Spielmann Foto: Martin Gschlacht Klip: Karina Ressler
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste udenlandske film
    • BERLIN - C.I.C.A.E. Award
    • BERLIN - Label Europa Cinemas
    • BERLIN - Bedste scenografi