3454 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Kill Me Again
En kvinde betaler en privatdetektiv for at iscenesætte hendes død efter at hun har frarøvet sin kæreste en 'mindre' formue.
EFFEKTIV AFLEDNINGSTHRILLER
'Jaja, så slå mig da ihjel igen.' Idéen lyder umiddelbart mægtig opfindsom, men "Kill Me Again" er desværre en af genrespecialisten John Dahls mere ligegyldige thrillers.

Den kvinde, der i John Dahls historie gerne vil slås ihjel, er forførersken Fay Forrester. Hun går ind på privatdetektiven Jack Andrews' kontor og siger, at hun er forfulgt af sin voldelige eksmand og har brug for en ny identitet for at overleve.

Fristende penge
Ti tusind dollars er mere end rigeligt til at overtale Jack, og han 'myrder' kvinden. Men det skal selvfølgelig snart vise sig, at Fay Forrester ikke er nogen helt almindelig mishandlet og hjælpeløs kvinde på flugt fra sin mand. I sin kuffert gemmer hun en helvedes bunke penge, som hendes voldelige mand har nappet efter at være flygtet fra fængslet.

Ingen nem sag
Pengene har hun nu stjålet fra sin mand og er flygtet over alle bjerge for at kunne få hver en skilling for sig selv. Således er det ikke nogen helt nem sag, Jack får rodet sig ud i, og det skal da også vise sig, at hans deltagelse i 'mordet' bliver noget dyrekøbt.

Val Kilmer er udmærket i hovedrollen som den noget uheldige privatdetektiv, og han får tilpas professionelt modspil af Joanne Whalley-Kilmer og ikke mindst af Michael Madsen.

Ingen nerve
Historien er ikke helt hårdtslående nok. Der mangler nerve og originalitet. Man føler unægtelig, at man har set historien rigtig mange gange før, og "Kill Me Again" bliver bare endnu 'en af slagsen'.
Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2014
Udskriftsvenlig udgave
Kill Me Again

Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7Karakter: 3 ud af 7
Fakta om filmen
1989, USA, Thriller, 92 min
Dansk titel: Kill Me Again
Instr: John Dahl Prod: David W. Warfield, Sigurjon Sighvatssen, Steve Golin  Manus: John Dahl, David W. Warfield  Foto: Jacques Steyn  Klip: Jiminez, Jonathan Shaw, Eric Beason  Mus: William Olvis  
Medvirkende:
Val Kilmer (Jack Andrews)
Joanne Whalley-Kilmer (Fay Forrester)
Michael Madsen (Vince Miller)
Jonathan Gries (Alan Swayzle)
Michael Greene (Lt. Hendrix)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.